Hvis jeg forarger dig, så kommer du ikke ind?
Kain blev forarget over at finde sin far sovende nøgen i sin seng.
1 Moses 9:21. Da han nu drak af Vinen, blev han beruset og blottede sig inde i, sit Telt.
22. Da så Kana'ans Fader Kam sin Faders Blusel og gik ud og fortalte sine brødre det;
Som fandt det nødvendigt at dække over ham.
23. men Sem og Jafet tog Kappen, lagde den på deres Skuldre og gik baglæns ind og tildækkede deres Faders Blusel med bortvendte Ansigter, så de ikke så deres Faders Blusel.
.
.
.
.
1 Mosebog 5:29. som han gav navnet Noa, idet, han sagde: "Han skal skaffe os. Trøst i vort møjefulde Arbejde med jorden, som Herren har forbandet."
1 Mosebog 5:32. Da Noa var 500 År gammel, avlede han Sem, Kam og Jafet.
1 Mosebog 6:9. Dette er Noas slægtsbog. Noa var en retfærdig, ustraffelig Mand blandt sine samtidige; Noa vandrede med Gud.
1 Mosebog 6:10. Noa avlede tre sønner: Sem, Kam og Jafet.
11. Men jorden fordærvedes for Guds øjne, og jorden blev fuld af Uret;
12. og Gud så til jorden, og se, den var fordærvet, thi alt Kød havde fordærvet sin Vej på jorden.
13. Da sagde Gud til Noa: "Jeg har besluttet at gøre ende på alt Kød, fordi jorden ved deres skyld et fuld af uret; derfor vil jeg nu udrydde dem af jorden.
14. Men du skal gøre dig en Ark af Gofertræ og indrette den med Rum ved Rum og overstryge den med Beg både indvendig og udvendig;
15. og således skal du bygge Arken: Den skal være 300 Alen lang,
50. Alen bred og 30 Alen høj;
16. du skal anbringe Taget på Arken, og det skal ikke rage længer ud end en Alen fra oven; på Arkens Side skal du sætte Døren, og du skal indrette den med et nederste, et mellemste og et øverste Stokværk.
1 Mosebog 6:17. Se, jeg bringer nu vandfloden over jorden for at udrydde alt Kød under himmelen, som har Livsånde; alt, hvad der er på jorden, skal forgå.
18. Men jeg vil oprette min Pagt med dig. Du skal gå ind i Arken med dine sønner, din hustru og dine sønnekoner:
19. og af alle Dyr, af alt Kød skal du bringe et Par af hver Slags ind i Arken for at holde dem i Live hos dig. Han og hundyr skal det være,
20. af Fuglene efter deres Arter, af Kvæget efter dets Arter og af alt jordens Kryb efter dets Arter; Par for Par skal de gå ind til dig for at holdes i Live.
21. Og du skal indsamle et Forråd af alle Slags Levnedsmidler, for at det kan tjene dig og dem til Føde."
22. Og Noa gjorde ganske som Gud havde pålagt ham; således gjorde han.
1. Mosebog 7
1. Derpå sagde Herren til Noa: Gå ind i Arken med hele dit hus, thi dig har jeg fundet retfærdig for mine øjne i denne slægt.
1. Mosebog 7:10. Da nu syv dage var omme, kom Flodens vande over jorden;
11. i Noas 600de Leveår på den syttende dag i den anden Måned, den Dag brast det store Verdensdybs Kilder, og himmelens Sluser åbnedes,
12. og Regnen faldt over jorden i fyrretyve dage og fyrretyve Nætter.
13. Selvsamme dag gik Noa ind i Arken og med ham hans sønner Sem, Kam og Jafet, hans hustru og hans tre sønnekoner
18. Og vandet steg og stod højt over jorden, og Arken flød på Vandet;
19. og vandet steg og steg over jorden, så de højeste Bjerge under Himmelen stod under vand;
20. femten Alen stod vandet over dem, så Bjergene stod helt under Vand.
21. Da omkom alt Kød, som rørte sig på jorden, Fugle, Kvæg, vildtlevende Dyr og alt Kryb på jorden og alle mennesker;
22. alt, i hvis Næse det var Livets Ånde, alt, hvad der var på det faste land, døde.
23. Således udslettedes alle Væsener, der var på jordens Flade, Mennesker, Kvæg, Kryb og himmelens fugle; de udslettedes af Jorden, og tilbage blev kun Noa og de, der var hos ham i Arken.
24. vandet steg over jorden i 150 dage.
1. Mosebog 8
1. Da ihukom Gud Noa og alle de ville Dyr og Kvæget, som var hos ham i Arken; og Gud lod en Storm fare hen over jorden, så at Vandet begyndte at falde;
2. Verdensdybets Kilder og himmelens Sluser lukkedes, Regnen fra Himmelen standsede,
3. og vandet veg lidt efter lidt bort fra jorden, og vandet tog af efter de 150 dages Forløb.
4. På den syttende dag i den syvende Måned sad Arken fast på Ararats Bjerge,
5. og vandet vedblev at synke indtil den tiende Måned, og på den første dag i denne Måned dukkede Bjergenes Toppe frem.
6. Da der var gået fyrretyve dage: åbnede Noa den Luge, han havde lavet på Arken,
7. og sendte en Ravn ud; den fløj frem og tilbage, indtil vandet var tørret bort fra jorden.
8. Da sendte han en Due ud for at se, om vandet var sunket fra Jordens Overflade;
9. men Duen fandt intet Sted at sætte sin Fod og vendte tilbage til ham i Arken, fordi der endnu var vand over hele jorden; og han rakte hånden ud og tog den ind i Arken til sig.
10. Derpå biede han yderligere syv dage og sendte så atter Duen ud fra Arken;
11. ved aftenstid kom Duen tilbage til ham, og se, den havde et friskt Olieblad i Næbbet. Da skønnede Noa, at vandet var svundet bort fra jorden.
12. Derpå biede han syv dage til, og da han så sendte Duen ud, kom den ikke mere tilbage til ham.
13. I Noas 601ste Leveår på den første dag i den første Måned var Vandet tørret bort fra jorden. Da tog Noa Dækket af Arken, og da han så sig om, se, da var jordens Overflade tør.
14. På den syv og tyvende dag i den anden Måned var jorden tør.
15. Da sagde Gud til Noa:
16. "Gå ud af Arken med din hustru, dine sønner og dine sønnekoner
17. og for alle Dyr, der er hos dig, alt Kød, Fugle, Kvæg og alt Kryb, der kryber på jorden, ud med dig, at de kan vrimle på Jorden og blive frugtbare og mangfoldige på jorden!"
18. Da gik Noa ud med sine sønner, sin hustru og sine sønnekoner;
19. og alle de vildtlevende Dyr, alt Kvæget, alle Fuglene og alt Krybet, der kryber på jorden, efter deres slægter, gik ud af Arken.
20. Derpå byggede Noa Herren et Alter og tog nogle af alle de rene Dyr og Fugle og ofrede Brændofre på Alteret.
21. Og da Herren indåndede den liflige Duft, sagde han til sig selv: "Jeg vil aldrig mere forbande jorden for menneskenes skyld, thi Menneskehjertets Higen er ond fra ungdommen af, og jeg vil aldrig mere tilintetgøre alt, hvad der lever, således som jeg nu har gjort!
22. Herefter skal, så længe jorden står, Sæd og Høst, Kulde og hede, Sommer og Vinter, dag og nat ikke ophøre!"
1. Mosebog 9
13. Min Bue sætter jeg i Skyen, og den skal være Pagtstegn mellem mig og jorden!
20. Noa var Agerdyrker og den første, der plantede en Vingård.
21. Da han nu drak af Vinen, blev han beruset og blottede sig inde i, sit Telt.
22. Da så Kana'ans Fader Kam sin Faders Blusel og gik ud og fortalte sine brødre det;
23. men Sem og Jafet tog Kappen, lagde den på deres Skuldre og gik baglæns ind og tildækkede deres Faders Blusel med bortvendte Ansigter, så de ikke så deres Faders Blusel.
24. Da Noa vågnede af sin Rus og fik at vide, hvad hans yngste søn havde gjort ved ham,
25. sagde han: "Forbandet være Kana'an, Trælles Træl blive han for sine brødre!"
26. Fremdeles sagde han: "Lovet være Herren, Sems Gud, og Kana'an blive hans Træl!
27. Gud skaffe Jafet Plads, at han må bo i Sems Telte; og Kana'an blive hans Træl!"
28. Noa levede 350 År efter vandfloden;