| Marts 14. 2012 Kl. 9:32 BibelKode Færdig Kl. 11:17 På grund af at det er min fødselsdag i dag 3.14 phi dag, kikkede jeg lige BibelKoden for i dag, og fik en del sms'r og samtale og besøg af min søn. Så der gik lang tid med at samle denne kodes budskab.
14. Marts 2012 skip 3686 20 Adar 772
Esajas 66:16. thi med Ild og med sit Sværd skal Herren dømme alt Kød, og mange er Herrens slagne.
Esajas 66:12. Thi så siger Herren: Se, jeg leder til hende fred som en svulmende Flod og folkenes Rigdom som en Strøm; hendes spæde skal bæres på hofte, og Kærtegn får de på Skød;
13. som en Moder trøster sin søn, således trøster jeg eder, i Jerusalem finder I Trøst.
14. I skal se det med Hjertens Glæde, eders Ledemod skal spire som Græs. hos Herrens Tjenere kendes hans hånd, men hos hans Fjender Vrede.
15. Thi se, som Ild kommer Herren, og hans Vogne er som et Stormvejr, han vil vise sin Harme i Gløder, sin Trussel i flammende Luer;
16. thi med Ild og med sit Sværd skal Herren dømme alt Kød, og mange er Herrens slagne.
17. De, som helliger og vier sig for Lundene, følgende en i deres Midte, de, som æder Svinekød og Kød af Kryb og Mus, deres Gerninger og deres Tanker skal forgå til hobe, lyder det fra Herren.
18. Jeg kommer for at samle alle folk og Tungemål, og de skal komme og se min Herlighed.
19. Jeg fuldbyrder et under i blandt dem og sender undslupne af dem til folkene, Tarsis, Pul, Lud, Mesjek, Rosj, Tujal, Javan, de fjerne Strande, som ikke har hørt mit Ry eller set min Herlighed; og de skal forkynde min Herlighed blandt folkene.
20. Og de skal bringe alle eders brødre fra alle folk som Gave til Herren, til Hest, til Vogns, i Bærestol, på Muldyr og Kameler til mit hellige Bjerg Jerusalem, siger Herren, som når Israelitterne bringer Offergaver i rene Kar til Herrens hus.
21. Også af dem vil jeg udtage Levitpræster, siger Herren.
22. Thi ligesom de nye Himle og den ny jord, som jeg skaber, skal bestå for mit Åsyn, lyder det fra Herren, således skal eders Afkom og navn bestå.
23. Hver Måned på Nymånedagen og hver uge på Sabbatten skal alt Kød komme og tilbede for mit Åsyn, siger Herren,
24. og man går ud for at se på Ligene af de Mænd, der faldt fra mig; thi deres Orm dør ikke, og deres Ild slukkes ikke; de er alt Kød en Gru.
Jeremias 3:1. Når en Mand frastøder sin hustru, og hun går fra ham og ægter en anden, kan hun så gå tilbage til ham? Er slig en kvinde ej sunket til Bunds i Vanære? Og du, som boled med mange Elskere, vil tilbage til mig! så lyder det fra Herren.
Jeremias 3:2. Se til de nøgne Høje: Hvor mon du ej lod dig skænde? Ved Vejene vogted du på dem som Araber i Ørk. Du vanæred landet både ved din utugt og Ondskab,
3. en Snare blev dine mange Elskere for dig. En horkvindes Pande har du, trodser al Skam.
4. Råbte du ikke nylig til mig: "Min Fader! Du er min ungdoms ven.
5. Vil han evigt gemme på Vrede, bære Nag for stedse?" Se, således taler du, men øver det onde til Gavns.
6. Herren sagde til mig i kong Josias's dage: Så du, hvad den troløse kvinde Israel gjorde? hun gik op på ethvert højt Bjerg og hen under ethvert grønt Træ og bolede.
7. Jeg tænkte, at hun efter at have gjort alt det ville vende om til mig; men hun vendte ikke om. Det så hendes svigefulde Søster Juda;
8. hun så, at jeg forstødte den troløse kvinde Israel for al hendes Hors skyld, og at jeg gav hende Skilsmissebrev; den svigefulde Søster Juda frygtede dog ikke, men gik også hen og bolede.
9. Ved sin letsindige Bolen vanærede hun landet og horede med Sten og Træ.
10. Og alligevel vendte den svigefulde Søster Juda ikke om til mig af hele sit Hjerte, men kun på Skrømt, lyder det fra Herren.
11. Og Herren sagde til mig: Det troløse Israels Sag står bedre end det svigefulde Judas.
12. Gå hen og udråb disse ord mod Nord: Omvend dig, troløse Israel, lyder det fra Herren; jeg vil ikke vredes på eder, thi nådig er jeg, lyder det fra Herren; jeg gemmer ej evigt på Vrede;
13. men vedgå din uret, at du forbrød dig mod Herren din Gud; for de fremmedes skyld løb du hid og did under hvert grønt Træ og hørte ikke min Røst, så lyder det fra Herren.
14. vend om, I frafaldne Sønner, lyder det fra Herren; thi jeg er eders Herre; jeg tager eder, en fra en By og en fra en slægt og bringer jer til Zion,
15. og jeg giver jer Hyrder efter mit Sind, og de skal vogte eder med Indsigt og Kløgt.
16. Og når I bliver mangfoldige og frugtbare i landet i hine dage, lyder det fra Herren, skal de ikke mere tale om Herrens Pagts Ark, og Tanken om den skal ikke mere opkomme i noget Hjerte; de skal ikke mere komme den i hu eller savne den, og en ny skal ikke laves.
17. På hin Tid skal man kalde Jerusalem Herrens trone, og der, til Herrens navn i Jerusalem, skal alle folk strømme sammen, og de skal ikke mere følge deres onde Hjertes Stivsind.
18. I hine dage skal Judas hus vandre til Israels hus, og samlet skal de drage fra Nordens land til det land, jeg gav deres fædre i Eje.
19. Og jeg, jeg sagde til dig: "Blandt sønnerne sætter jeg dig, jeg giver dig et yndigt land, folkenes herligste Arvelod." Jeg sagde: "Kald mig din Fader, vend dig ej fra mig!"
20. Men som en kvinde sviger sin ven, så sveg du mig, Israels hus, så lyder det fra Herren.
21. Hør, der lyder Gråd på de nøgne Høje, Tryglen af Israels børn, fordi de vandrede Krogveje, glemte Herren deres Gud.
22. vend om, I frafaldne sønner, jeg læger eders frafald. Se, vi kommer til dig, thi du er Herren vor Gud.
23. Visselig, Blændværk var Højene, Bjergenes Larm; visselig, hos Herren vor Gud er Israels Frelse.
24. Skændselen åd fra vor ungdom vore fædres gods, deres Småkvæg og Hornkvæg, sønner og døtre.
25. Vi lægger os ned i vor Skændsel, vor Skam er vort Tæppe, thi mod Herren vor Gud har vi syndet, vi og vore fædre fra ungdommen af til i dag; vi høre ikke på Herren vor Guds røst.
Jeremias 5:9. Skal jeg ikke hjemsøge sligt? så lyder det fra Herren, skal ikke min Sjæl tage Hævn over sligt et folk?
Jeremias 5:1. Løb i Jerusalems Gader, mærk jer, hvad I ser, og søg på dets torve, om I kan finde nogen, om der er en, som øver retfærd, lægger Vind på Sandhed, så jeg kan tilgive dem.
2. Siger de: "Så sandt Herren lever", sværger de falsk.
3. Herre, dine øjne ser jo efter sandhed. Du slog dem, de omvendte sig ikke; du lagde dem øde, de ville ej tage ved lære, gjorde ansigtet hårdere end flint, ville ej vende om.
4. Da tænkte jeg: "Det er kun småfolk, dårer er de, thi de kender ej Herrens vej, deres Guds ret;
5. jeg vil vende mig til de store og tale med dem, de kender da Herrens vej, deres Guds ret!" Men alle havde sønderbrudt åget, sprængt deres bånd.
(De kan ikke retsforfølges, og må lyve som de lyster!)
6. Derfor skal en løve fra skoven slå dem, en ulv fra Ødemarken hærge dem, en panter lure ved byerne; enhver, som går derfra, rives sønder; thi talrige er deres synder, mange deres frafald.
7. Hvor kan jeg vel tilgive dig? Dine sønner forlod mig og svor ved Guder, som ikke er Guder. Når jeg mætted dem, horede de, slog sig ned i Skøgens hus;
8. de blev fede, gejle Hingste, de vrinsker hver efter Næstens Hustru.
9. Skal jeg ikke hjemsøge sligt? så lyder det fra Herren, skal ikke min Sjæl tage Hævn over sligt et folk?
10. Stig op på dets Mure, læg øde, men ikke helt! Ryk Rankerne op, thi Herren tilhører de ikke.
11. Thi svigefulde er de imod mig, Israels hus og Judas hus, så lyder det fra Herren.
12. De fornægter Herren og siger: "Det betyder intet! ulykke kommer ej over os, vi skal ikke se Sværd og hunger;
13. Profeterne bliver til Vind, Guds ord er ej i dem; gid ordet må ramme dem selv!"
14. Derfor, så siger Herren, Hærskarers Gud: Fordi I siger dette Ord, se, derfor gør jeg mine ord i din Mund til Ild og dette Folk til Brænde, som Ild skal fortære.
15. Se, jeg bringer over jer et folk fra det fjerne, Israels hus, så lyder det fra Herren, et folk, som er stærkt, et folk fra Fortids dage, et folk, hvis Mål du ej kender, hvis Tale du ikke fatter;
16. som en åben grav er dets kogger, de er alle Kæmper;
17. det skal æde dit Korn og dit brød, det skal æde dine sønner og Døtte, det skal æde dit Småkvæg og hornkvæg, det skal æde din Vinstok og dit Figentræ; med Sværd skal de lægge dine Fæstninger øde, dem, som du stoler på.
18. Men selv i de dage, lyder det fra Herren, vil jeg ikke udslette eder.
Jeremias 7:16. Men du må ikke gå i Forbøn for dette folk eller frembære klage og Bøn eller trænge ind på mig for dem, thi jeg hører dig ikke.
Jeremias 7:8. Se, I stoler på Løgnetale, som intet båder.
9. Stjæle, slå ihjel, hore, sværge falsk, tænde Offerild for Ba'al, holde jer til fremmede Guder, som I ikke kender til
10. og så kommer I og står for mit Åsyn i dette hus, som mit navn nævnes over, og siger: "Vi er frelst!" for at gøre alle disse Vederstyggeligheder.
11. holder I dette hus, som mit navn nævnes over, for en Røverkule? Men se, også jeg har øjne, lyder det fra Herren.
12. Gå dog hen til mit hellige Sted i Silo, hvor jeg først stadfæstede mit navn, og se, hvad jeg gjorde ved det for mit Folk Israels Ondskabs skyld.
13. Og nu, fordi I øver alle disse Gerninger, lyder det fra Herren, og fordi I ikke ville høre, når jeg årle og silde talede til eder, eller svare, når jeg kaldte på eder,
14. derfor vil jeg gøre med huset, som mit navn nævnes over, og som I stoler på, og med Stedet, jeg gav jer og eders fædre, ligesom jeg gjorde med Silo;
15. og jeg vil støde jer bort fra mit Åsyn, som jeg stødte alle eders brødre bort, al Efraims Æt.
16. Men du må ikke gå i Forbøn for dette folk eller frembære klage og Bøn eller trænge ind på mig for dem, thi jeg hører dig ikke.
17. Ser du ikke, hvad de har for i Judas Byer og på Jerusalems Gader?,,
18. børnene sanker Brænde, fædrene tænder Ild, og kvinderne ælter Dejg for at bage Offerkager til himmelens Dronning og udgyde Drikofre for fremmede Guder og og krænke mig.
19. Mon det er mig, de krænker, lyder det fra Herren, mon ikke sig selv til deres Ansigters Skam?
20. Derfor, så siger den Herre Herren: Se, min Vrede og Harme udgyder sig over dette Sted, over folk og Fæ, over Markens Træer og jordens Frugt, og den skal brænde uden at slukkes.
Jeremias 9:22. Sig: så lyder det fra Herren: De døde Legemer faldt som Gødning på Marken, som Skåret efter Høstmanden; ingen binder op.
23. Så siger Herren: Den vise rose sig ikke af sin Visdom, den stærke ikke af sin Styrke, den rige ikke af sin Rigdom;
24. men den, som vil rose sig, skal rose sig af at han har Forstand til at kende mig, at jeg, Herren, øver Miskundhed, Ret og Retfærdighed på jorden; thi i sådanne har jeg Behag, lyder det fra Herren.
Jeremias 12:12. Over alle Ørkenens nøgne Høje kom Hærværksmænd. Thi Herren har et Sværd; det fortærer alt fra den ene ende af landet til den anden; intet Kød har Fred.
10. Hyrder i Mængde ødelægger min Vingård, nedtramper min Arvelod, min yndige Arvelod gør de til øde Ørk;
11. de lægger den øde, den sørger øde for mit Åsyn. Hele landet er ødelagt, thi ingen brød sig om det.
12. Over alle Ørkenens nøgne Høje kom Hærværksmænd. Thi Herren har et Sværd; det fortærer alt fra den ene ende af landet til den anden; intet Kød har Fred.
13. De såede Hvede og høstede Torne, sled til ingen Gavn og blev til Skamme med deres afgrøde for Herrens glødende Vredes skyld.
14. Så siger Herren om alle mine onde Naboer, der rører den Arvelod, jeg gav mit folk Israel i Eje: Se, jeg rykker dem op af deres Land, og Judas hus rykker jeg op midt iblandt dem.
15. Men siden, når jeg har rykket dem op, forbarmer jeg mig atter over dem og bringer dem hjem, hver til sin Arvelod og hver til sit land.
16. Hvis de da lærer mit folks Veje, så de sværger ved mit navn: "Så sandt Herren lever!" ligesom de lærte mit folk at sværge ved Baal, skal de opbygges iblandt mit folk.
17. Men hører de ikke, rykker jeg et sådant folk helt op og tilintetgør det, lyder det fra Herren.
Jeremias 15:8. Flere end Havets Sandskorn bliver deres Enker. Jeg sender over Ynglingens Moder ved Middag en Hærger, brat lader jeg Angst og Rædsel falde på hende.
Jeremias 15:1. Da sagde Herren til mig: Om så Moses og Samuel stod for mit Åsyn, ville mit Hjerte ikke vende sig til dem. Jag dette folk bort fra mit Åsyn!
2. Og når de spørger dig: "Hvor skal vi gå hen?" så svar dem: Så siger Herren: Hvo dødens er, til død, hvo Sværdets er, til Sværd, hvo hungerens er, til hunger, hvo Fangenskabets er, til Fangenskab!
3. Jeg sætter fire Magter over dem, lyder det fra Herren: Sværdet til at slå ihjel, hundene til at slæbe bort, himmelens fugle og Jordens Dyr til at æde og ødelægge.
4. Jeg gør dem til Rædsel for alle jordens Riger for Ezekiass søns, Kong Manasse af Judas, skyld, for alt, hvad han gjorde i Jerusalem.
5. Hvo føler, Jerusalem, for dig, hvo ynker dig vel, hvo bøjer af fra Vejen og spørger til dig?
6. Du vragede mig, så lyder def fra Herren; du veg bort. Jeg udrækker hånden, udsletter dig, træt af at ynkes.
7. Med Kasteskovl kaster jeg dem i landets Porte, mit folk gør jeg barnløst og til intet; de vendte ej om.
8. Flere end Havets Sandskorn bliver deres Enker. Jeg sender over Ynglingens Moder ved Middag en Hærger, brat lader jeg Angst og Rædsel falde på hende.
Jeremias 17:27. Men hvis I ikke hører mit ord om at holde Sabbatsdagen hellig og om ikke at bære nogen Byrde ind gennem Jerusalems Porte på Sabbatsdagen, så sætter jeg Ild på dets Porle, og den skal fortære Jerusalems Paladser uden at slukkes.
|
