af Mil Jan Wind Tlf 42 10 1730
Min opfattelse af virkeligheden med forbehold.

Marts 14. 2013 22:17

Hvad skete der egentligt i Den Katolske Kirke?
Guds menighed vandt.
Fårene vandt over bukkene.
Bukkene havde et horn i siden på hinanden, blandt andet homosexualitet.

Den Engelske Biskop / Kardinal trak sig før afstemningen, han har formentligt været under pres fra bukkene og blevet bedt om at vælge Milanos Biskop til at blive den kommende biskop i Rom, dvs i Vatikanstaten, dvs overhoved for hele kirken, kaldet for Pave.

Farnz 1, den nye Pave, var nr 2 i den sidste afstemning, (2005?) hvor Ratzinger blev valgt med et knebent flertal, og han kaldte sig Bennedikt.
Det daglige pres fra bukkene, blev for stort, og han (= Bennedikt / Ratzinger) valgte at følge Gud, frem for at blive siddende som Pave, Han gav alt, for at kunne mødes med Jesus. Også afkald på Pavestolen, hvilket nok må betegnes som et af de største ofre i Den Katolske Kirkes Pavehistorie.

Gud ske tak og lov, (Gud kan det) så blev det de sagtmodige får som sejrede.
Ikke at de er mundlamme, men de tjener Gud, og ved hvordan man prøver at nærme sig Gud og Jesus. Al ære til dem og deres gerning og ikke mindst til deres valg. Og uden Gud havde dette ikke været muligt. Guds gerninger er blevet set, af et flertal af Kardinalerne.

Franz 1 er bemærkelsesværdig på flere områder.
Han solgte sin herskabsvilla, den, han som Biskop skulle bo i, han fyrrede sin privatchaufør, en, han som Biskop skulle have. Og han tog bussen i stedet. Han opsøgte og arbejdede for de fattige.
At forstå ham fuldt ud, så skal man læse om Franz Assisis, som han føler et åndeligt slagtskab med.

Franz Assisis, var rig, meget rig, indtil han følte sig kaldet til at blive en af Herrens Stridsmænd. (Efter en bogstavelig drøm, om at blive ridder for Gud, med udrustning og det hele)
Det sidste han gjorde som rig, var at løbe efter en tigger, som havde bedt ham om en almisse i Herrens Navn.
På en gang, i en handling fortrød han (= Franz), at han havde afvist Jesus, på den måde.
Ikke på den dag, men efterfølgende gav han alt, hvad han ejede til de fattige, og blev selv tiggermunk. (Han fik senere at vide, af Gud, at han og hans venner fik et bord i Guds Himmelske nadversal.
Mursten tiggede han, så mange at han kunne bygge et lille kapel.
Brød, englebrød, fik han en gang, men turde ikke spise det, han følte sig fristet, men Gud sagde: Spis det, det er til dig.
En gang kom han til en landsby, og ville forkynde evangeliet, og blev smidt ud af byen, hvorpå han gik ned til floden med sit budskab, til stor undren og nysgerrighed, så landsbybeboerne at fiske i floden samledes omkring Franz, imedens han stod der og forkyndte Guds ord for dem.
Det største mirakkel for Franz, var dog at han blev den første som blev stigmatiseret. Han fik Jesus mærker i hænder og fødder fra korsfæstelsen. (Der havde dog været nogle før ham, men med Franz Assisis blev det alment kendt.)

Så jo, dem, der bad for Kirken og for Paven, fik mere end de bad om. (Logebrødrenes tunge åg (synden) og skærende bånd blev brudt. (Du gør som vi siger, eller afslører vi dine synder). Den Katolske Kirke blev sat fri, for det tunge åg, den skulle bære på. Nu er det formentligt kun et spørgsmål om oprydning, så bukkene bliver smidt ud, hvor der er bitter fortrydelse, og hvis ikke, så kommer de ikke ind i Guds Rige igen. (Hverken på jord eller i Himmelen.)

***

Kl. 23:11 At miste sit talent. / sine talenter.

Jeg kender en, jeg kender flere, som ikke kan komme i gang med deres projekter.
De vælger at sove viddere, ligesom jeg netop valgte, og derfor mistede den bemærkning jeg lige tænkte på.

Jeg har selv en række ufærdiggjorte projekter liggende. Maling og lærred for at tage et eksempel, men også papir, printer og bøger, som skal trykkes. osv, der er meget mere jeg kunne nævne, den bemærkning fra før jeg nævnte, ikke mindst.

Min farbror var en som "gik i stå" jeg fandt ham ved at skrive min slægtsbog, ved at lave genealogi, jeg var jo blevet Mormon, og de præster som i Gamle testamente ikke kunne finde deres slægtsbog blev udelukket fra at gøre tjeneste som præster. Jeg sad i timer, og mange dage på arkiverne rundt om. kom også langt tilbage 7 generationer vist, og endte hos en, som var skolelærer i Ringkøbing i Jylland. Min far var 35 år, hans far var 35 år osv i 7 generationer, det var da meget sjovt at se. (Og der var selvfølgelig meget meget mere.)
Men min farbror, gik i stå, Og jeg opdagede det ved at besøge, eller opsøge ham, han boede i Gothersgade i København ved søerne.
Han sad i en undertrøje, og ikke mere, han havde sidder der i lang tid, mange år, en ½ meter høj stak reklamer, dækkede en stor del af stuens gulv i det ene hjørne.

Han havde lige været en tur nede langs søerne, sagde han hver gang jeg besøgte ham. Til sidst troede jeg ikke på ham. Han kunne 5 sætninger, fandt jeg ud af. De samme 5 sætninger.
Med hjælp fra min mor, fik han fjernsyn sort hvid, malet og gardiner, madordning osv, han betalte selv med sin pension, efter et år eller så, spurgte jeg om han ville have farvefjernsyn, NEJ, men det fik han, stadig på afdrag og for sine egne penge. Han græd tit over at det gode han fik, og hans ordforråd blev normalt.

Jeg lærte at besøge folk som ikke gider noget, en gang om måneden, i de år. Mormonkirken havde en hjemmelærerordning. Som er velegnet at kikke nærmere på og så indføre i Kommunerne.

Skal man have 100 % besøg, så skal man ringe i forvejen, først for at aftale tid og sted, og dernæst nogle timer inden man kommer.
Min senior var bankmand, og vi havde 100% besøgt alle vores 15 - 20 familier, hver måned.
Hvor lidt eller hvor meget de andre besøgte deres familie har jeg glemt. (Vi var det eneste makkerpar med så gode besøgsresultater.)

Jeg kan stadig ikke huske, hvad der gik igennem mine tanker før dette.

Marts 16 2013 Kl 6:49 (afslutter jeg følgende)
Nu var dette projekt en: Hjemmelærer ordning.
Medlemmer fik et besøg, hver måned (på ca. 20 minutter) og de medlemmer, som ikke havde vist sig i længere tid, fik besøg en gang om året.
I vores regi, vil det dreje sig om noget tilsvarende: Man besøger alle familier i kommunen, og inviterer dem hen på skolen til frivillig undervisning i dit eller dat, dels for at lære noget, men ligeså meget for at få del i samværet. (En del af klasseundervisningen kan sendes over nettet eller i fjernsynet. (Som man gør det med: Danskernes Universitet.)
Forskellen her er til at få øje på, her er der tale om: Socialt samværd, hvor kommunen styrer det sociale samspil imellem borgerne i kommunen.
Fordelene er til at få øje på: De samfundsbevidste, får hjælp til hus og have og til firma, de unge og de arbejdsløse kommer i personlig kontakt, over en kop kaffe, vand eller brød og kage, eller blot ingenting, og går igen efter 20 minutter. Man kan sige: De kommer til jobsamtale i privaten. De samfundsbevidste arbejdsgivere kan måske blive træt af jobsøgende hjemmelærerer og skal måske bare frabede sig den type og vælge et par gode venner til at besøge sig i stedet.
Omvendt kan de også få tildelt 15 -20 familier, som de skal besøge, hver måned eller en gang om året. I deres kommune. Vi er nede på familiegrupper på 1000 mennesker, som lærer hinanden at kende: Privat og styret.

I virkelighedens verden, hvis vi optimistisk tager alle med, som er tilknyttet en lignende ordning, på en eller anden måde. er der tale om ca 1000 mennesker ud af 100.000 borgere, og i dag er det kun dem, der vil modtage besøg, der får det.
Der er enkelte firmaer, enkelte kirker, alle de sociale myndigheder har også lignende ordninger allerede, klubber og så er der mange familier og venskaber i almindelighed der også har afsat tid til at besøge hinanden.

Det er med andre ord et gennemprøvet og allerede velfungerende system. (Forskellen er at man gør tilbuddet globalt, og giver det til alle, også til dem, som er udenfor: Den Sociale inderkreds.)

Jeg kan stadig ikke huske, hvad der gik igennem mine tanker før dette.
jeg har ellers prøvet på at finde ud af det.

Det, der sker hvis man går ind i dette projekt, det er en berigelse af ens menneskekundskaber.
Man møder en utrolig masse mennesker, og ser med egne øjne og hører med egne ører om andres problemer, hvilket får vores problemer til at forsvinde. For der er da andre, som har samme eller større problemer, end dem vi selv går med.
Ligesom da jeg startede brevet her med at beskrive, hvordan man mister sine talenter. (Når man graver dem ned)
Vi er mange, der har haft en drøm om at kunne spille guitar, og måske købt en engang og gået fra det igen, ja, så er det blot et af mange talenter man har mistet eller undladt at fremelske.

Skal man græde over det? Det kan man selv om, man kan også som alle os andre, nøjes med at lytte til musik.
Det vigtigste er at engagere sig, i det eller i noget andet. Om det såer bare er, at se fjernsyn, så er det at åbne sig, at have en af sine sanser åbnet. Det skaber liv. vi får vand, olie, nærring og bliver mætte af dage på den måde, ved at åbne os og tage imod livet, i stedet for at begrave vores talenter af frygt for at andre syntes vi ikke er gode nok.

Lige for tiden får regeringen ørene tudet fulde med at de ikke er gode nok. (Sådan har det egentligt været for alle de andre regeringer også, de mister stemmer efter et valg,
Og jeg kan kun komme med et råd til en politiker i offentlig tjeneste: Vær ærlig, (Og hvis man ikke fortæller noget, kan man hverken lyve eller være ærlig, så har man begravet sit talent og man mister det man havde, det bliver taget fra en på dommens dag og bliver givet til ham med de 10 talenter.

Vi kender det i familierne, hvis ikke børnene rydder op og lægger på plads, så kommer mor / far og gør det.

8:27 når vi vurderer hinanden og og selv, opdager vi gang på gang at vi er talentløse, vi mangler forståelse og evner til at udføre en bestemt opgave.
Vi mangler de rette medarbejdere, hende med de 10 talenter, som vaskede vores tøj, og som sørgede for at vores aftaler blev husket osv.

Så skal man sælge de talent man har, eller rettere sætte det til låns hos vekselererne. Man søger og finder den bank, som vil eller kan bruge det man har.
Den formue man har består f. eks. af gamle mønter, som for længst er gået ud af cirkulation. Hvordan får man dem investeret?
Det må være op til vekseleren at vurdere, men det vigtige er at man med sig hjem får flere talenter, som er værdifulde og som kan bruges i dag.
Man bliver rig, (på erfaring).

Det får mig til at tænke på Syrien.
Jeg læste en artikkel skrevet af en journalist med fokus på børnenes lidelser i den Syriske krig. Og at det egentligt var børn, der startede krigen tilbage i 2011, fordi de havde tegnet grafitti som kritiserede det stadig siddende styre. De blev hevet ind i fængslet hvor de fik tæsk og blev tortureret.
Det hjalp ikke meget. Så her er endnu et bevis på at tæsk er et dårligt redskab, hvis man vil opdrage andre, her var det en hel befolkning, som skulle lære at respektere styret i Syrien, vi så det samme i Libyen.

Så mon ikke sandheden er kommet frem, og mon ikke styret er modent til at blive afsat nu.
Alle i regionen vil forstå en militær indgriben, og befrielsen er nær, Gud er med os, deres bønner om hjælp, har nået Gud. Kl 8:43 Marts 16. 2013
Guds fred og Guds sejr være til velsignelse for alle. Som kender historien og vil bruge deres talent i denne vor fælles sag.

Kl. 10:11 Marts 16 2013. Her kommer lige et forslag til strategi, hvis man vil gøre noget der ligner det som Bill Clinton gjorde, da han var hærchef. Da jeg skulle oplæres som skytte i flåden, skød vi efter droner fra Sjællands Odde. (Med maskingevær og hvor projektilet var omkring 2 cm tykt) Det er næsten umuligt at ramme en drone. Mit forslag er så: Brug droner, med kamera og en rulle sølvpapir, og et ur med viser. Lad rullen dreje med en omgang pr minut, således at dronen trækker et spor efter sig, som kan ses, Det nemmeste er nok alligevel at bruge røg. Lad dronen flyve til den militære post, til den bolig, til den bro osv, som er næste mål, for NATO og USA. Undlad at efterretningstjenesten advarer i forvejen, for Assad er vis mere blodtørstig end Milosovik var i sin tid. Når han giver sine overordnede ordere til at skyde de soldater, som ikke seriøst vil skyder på civilbefolkningen, som det er blevet nævnt, tidligere. Derfor skal han ikke advares. Men de soldater som ser røgen, de får tid til at forlade deres post, 1 time må anses for at være nok, ofte er 5 minutter nok. Kameraet viser lederen af missionerne, hvordan reaktionerne er på stedet. Man opnår 2 ting, måske mange flere. 1. Soldaterne kan nå at forlade regimet. 2. En velbegrundet frygt og ære tillægges dronerne og de soldater, som bruger dem. Det er Guddommeligt at advare først, eller første gang. Jeg er talsmand for sætningen: Det gør du aldrig mere! (Hvis jeg tager dig i det igen, så mister du også kørekortet i 3 år. En kraftig bøde og ny køreprøve burde være den maksimale straf for en førstegangsforseelse i trafikken) Her i denne krig, om Syrien, er der tale om Præsident Assat, som gentagende gange har fået at vide: Hvis du fortsætter på den måde, så mister du kørekortet, du får hermed ikke lov til i fremtiden at styre landet. Dette kan ikke diskuteres mere. Det er uddebateret. *** Skattesagen Kinnock *** Kl. 12:54 og så en velkomst til de ca 150 nye Garder, Som i dette øjeblik er gået fra de grønne uniformer til blå uniformer, og det fejres med en blå fest i aften. For fuld musik, og lidt bemærkelsesværdigt, så gik en fløjtespiller foran, ligesom Noa, da han samlede dyrene sammen, så gik han også med en sølv tværfløjte, og de udvalgte dyr fulgte ham, parvis og helt naturligt.