www.tilFT.dk fra: www.beholy.be
af Mil Jan Wind Tlf 42 10 1730
Min opfattelse af virkeligheden med forbehold
.
(alle datoer)- fra mig. Det er mig velbehageligt og dig til velsignelse." 3. december - 'Altid står til dig min hu, al min glæde ejer du, aldrig får jeg fred i sind, uden du den bringer ind!' - Jeg kan ikke nøjes med mindre end dig selv, Jesus. "I skal heller ikke nøjes med mindre. Når du ikke mærker de tydelige tilskyndelser til glæde og tak, så er det for at hjertets rødder skal søge ned i dybden, nå derned, derind, hvor den evigt rindende kilde er, derned hvor der aldrig er tørt. Så bliver jeres hjerte ikke afhængigt af anden tilførsel, men bærer frugt, min frugt, i tørre såvel som frodige tider!" |
December 3 2013 Kl. 6:22 Jeg har brugt 3 timer nu her til morgen på at forberede min sag til Højesteret. Den skal herfor fremsendes til Procesbevillingsnævnet St. Kongensgade 1-3, 2 sal 1264 Kbh K Jeg er ikke kommet til citat og omtale af selve loven, navn og nummer har således ikke fået sin rette plads i brevene endnu. Jeg vil gerne skrive de rigtige årstal og numre lidt senere. Brev afsnit 1 og afsnit 2 og formentligt afsnit 3, her er de 2 første afsnit. |
Aalborg d. 3. december 2013 Kl. 3:22 Jeg har haft behagelig brevvæksling med Vestre Landsret, sidst modtaget er dateret efter møde d. 29 november 2013 på tingstedet i Viborg. Som det vil fremgå her i dette brev drejer min henvendelse sig om, at min Søn Noa endnu ikke har fået den begunstigelse som folketinget har lagt op til i: lov: af 2007 ???? tekst mangler Sagen, som sådan bærer præg af at kommunens fremførte interesser i sagen har været altafgørende for dommernes afsigelse af dom i sagen. Således at 'min Søn Noa' bliver nægtet retsmæssig adkomst til at få del i lovens goder, og således at Statsamt, Aalborg Byret og nu til sidst Vestre Landsret tilsidesætter lovens intentioner og tilsigtelse, som netop er: At give børn ret til at have tætte bånd til deres biologiske far, på papiret, som retsmæssig og myndig fader, og således nægter domstolene min søn 'Noa' (og alle børn) at dele efternavn med sin (deres) biologiske far. Loven giver ikke Domstolene ret til at dømme, til gunst for tredje part, som her er kommunen. Sagen har under hele forløbet været en tvist imellem Noa's far og Noa's mor. Ikke imellem Noa's far og kommunens ansatte, som omfattende og skriftligt begrunder, Noa's opvækst bør ske uden indblanding fra hans biologiske forældre. Det kan ikke være dommernes rette mening, at man skal dømme anderledes, ja, ligefrem ulovligt, hver gang de bliver gjort opmærksom på at en tredje usynlig part har disse interesser. Det er en ulovlig sammenblanding af offentlige myndigheders interesser. Hvis den offentlige administration, her Kommunen, har særlige interesser, så må Kommunen komme frem, som ligeværdig modpart. Og ikke som her i denne sag luske deres hensigtserklæringer ind ad brevsprækken. Disse læge erklæringer, har undertegnet under protest både mundtligt og skriftligt ikke fået behørig tid til at gennemgå, hvorfor sagen, som det er sædvane, blev afbrudt efter 1 time. Ønsker kommunen at fremføre sine ønsker og anbefalinger, så bør det alene ske, ved behørig brug af love, som vedrører tvangsanbringelse af børn udenfor hjemmet. Ved at blande love sammen på kyds og tværs, får man en uheldig coktail, som er til skade for retsbevidstheden, og man får helt uladesiggørlige situationer, som det er sket her i denne sag. Jeg vil gå i detaljer med dette i det afsnit, hvori jeg beskriver: Lovens tekst. |
Lovens tekst: Aalborg d. 3 december 2013 kl. 3:50 Der er 3 nivauer eller 3 planer eller 3 måder at opfatte en lov på. 1'st nivau er lovgiverens opfattelse, her folketinget. 2'et nivau er dommernes opfattelse, de opretholder lovene, og man har i Retsstaten Danmark, valgt ved lov, at adskille Domstolene fra Staten, på en måde, så der ikke kan forekomme en sammenblanding af interesser. Denne sammenblanding af kommunale interesser og dommernes afgørelser, gik i gamle dage under betegnelsen: Frimurerri. Disse fremskridt gør også dommerstanden og advokater overordentligt følsomme for afsløringer, om urent sagsforløb. Når jeg nu og lige vil omtaler Gud og www er det, fordi jeg som den eneste, som ser sammenhænget sådan lidt fra oven. 1. mosebog Der er forskel på at være: Æreværdig eller skamfuld. Ærværdige og Høje Dommer. Det 3'je nivau er brugerne. Borgerne. De forudrettede. Dem, der føler sig uretfærdigt behandlet, af hinanden. Det er således min opfattelse af loven, at: 'Efternavnet har børn også ret til' at få og først senere af eget valg, at fravælge det eller om de vil arve og bo hos deres forældre, enten de er kødelige, fysiske eller åndelige. Plejeforældre kan opfattes som fysiske forældre, da børn rent faktisk og fysisk bor hos plejeforældrene. Det var først som 19 årig, at jeg brød med familietraditionerne, skippede mine gamle livsmål, og fandt nye mål og interesser ved at læse biografier om andre, som således blev mine nye forbilleder, nye åndelige forældre. Men det er en lang historie, som jeg bringer dele af på min hjemmeside www.beholy.be Her og nu er det Loven det drejer sig om. |
kl 6:40 men nu en pause og det er tid til en tur i sauna og i svømmehallen
Vi har det jo godt i lille Danmark.
1. Mosebog 49:16. Dan dømmer sit folk så godt som nogen Israels Stamme.
17. Dan blive en Slange ved Vejen, en Giftsnog ved Stien, som bider Hesten i Hælen, så Rytteren styrter bagover!
18. På din Frelse bier jeg, Herre!
denne side d. 30. november 2013
en husker: Jeg skal lige huske disse ord, når jeg i næste afsnit kommer til omtale af selve loven.
Der står således ikke noget om i loven om, at børn ikke skal have forældreansvar af deres forældre. Såfremt disse er førtidspensionister.
Denne specielle undtagelse er ikke hensigtmæssig og næppe tiltænkt ved lovens vedtagelse i folketinget.
Og tror heller ikke at befolkningen, som sådan, syntes at denne forskelsbehandling er helt ok.
Mit oplevelse af sagen er, at Dommerne er alene om at fortolke loven på deres helt specielle og på en egen måde, som jeg tidligere omtaler som værende: En cocktail af flere love og almindelig dovenskab. For der kan jo ikke være tale om tidsmangel, hvor 3 Landsretsdommere jo selv bevidner, at man gik hjem en time før tid, selvom man havde hørt og modtaget sagsøgers protest under og skriftligt umiddelbart efter retsmødet om manglende gennemgang af sagens akter.
Havde man under retsmødet taget mig alvorligt, så blev man mødetiden ud, havde man taget min skriftlige indsigelse alvorligt, så havde man indkaldt til et nyt møde, især som her: Hvis man ville dømme imod Sagsøgers anmodning, om at få en Kendelse Efter Loven.