Kl. 0:44 matts 1 2014 en drøm.
Jeg er lige vågnet af en dejlig drøm. Kunne jeg dog bare lære at tige stille, men nej, i aftes tænkte jeg: Kære Gud, det går så godt for mig i disse dage, kan Du ikke ydmyge mig lidt, så jeg finder tilbage på min plads.
Og jeg skal love for at Hans drøm til mig, fik pillet mig ned, hvor jeg hører hjemme. Her er drømmen:
Alt omkring mig lå i mørke, og den beskriver derfor mine jordiske oplevelser.
Jeg kom gående, og havde det ligesom en Musketer, der slås med alle, som de møder på deres vej. (Sjovt nok så havde en Samuraj det samme liv, som en selvstændige dræbermaskiner, rejste de også rundt og sørgede for ro og retfærdighed i deres rige.)
Dette er slet ikke drømmen, men billederne dukker op så tydeligt for mig. Imdens jeg skriver.
Tilbage til drømmen, Der var ingen sværd, bare kærlige bevægelser, meget omhyggelige valgte, med det formål at vinde: Hver eneste kamp. Som en judo mester med sort bælte, brydes jeg med snart den ene og hurtigt kom en anden til.
Jeg fornemmede helt klart at min pige også en af dem jeg sloges med. og her skete der noget underligt, som forklarer hele drømmen.
Jeg rakte nemlig ud efter en konge, fra en skakbrik, den var 1 meter lang, lignede nærmest en pebberkværn, den var tyk som- og vejede ikke mere end en køkkenrulle.
Den brugte jeg, og den gjorde min kamp overlegen let.
en lagde jeg ned, 2 og 3 fulgte hurtigt efter, som en gammel mand, med en stok, trak og skubbede jeg benene blidt væk under dem,
det gør jeg dagligt med min lille hund, for at få den til at lægge sig blidt ned, når jeg ønsker det af den. Hopper jeg i seng, så skal den ikke sidde og glo på mig, men lægge sig ned (under dynen) hos mig, og ind til mig. Så blid og kærlig var kampen i drømmen.
Der gik jeg i min drøm, og følte mig uovervindelig, en fælde gik jeg igennem, som var den taget ud af en film om Robinson Crusoe, men den skadede mig ikke, selvom den var ægte nok, og kunne burde skade mig. En pil var rettet imod mit bryst, for at den skulle trænge ind i mit hjerte. En Amors pil måske. Den var sat fast på et stort stykke af en træstamme, af den slags man finder på stranden.
Og med voldsom kraft og bundet til to lange snore, som en gynge, svingede denne dræbende pil og stamme imod mig. Jeg var ikke bange, jeg var jo uovervindelig, og jeg mærkede den banke mod mit bryst, men pilen prellede af, og jeg gik bare igennem. og havde en let kamp mere derefter. Da blev kongen i drømmen sur, og bad om at få sit scepter tilbage, den stav, som lignede Kongen fra et skakspil, som var større end en pebberkværn. og ikke vejede mere end en 1 meter lang rulle køkkenrulle papir.
Jeg satte den udenfor min dør, som jeg gik ind bag ved og sagde: I kan selv hente den.
Denne drøm viste mig: At jeg intet er, det jeg var er kun til låns.
At jeg skulle fortsætte uden dem, som jeg elskede så højt og inderligt, var et kæmpe kæmpe nederlag.
Jeg kender kun EN som kommer igennem livet uden nederlag, og det er Jesus og Gud.
Jeg er intet, jeg får intet, vi er intet og vi får intet, uden at Gud ønsker at GIVE det til os.
Livet er kun til låns. Succes er kun til låns. magt eller rigdom er kun til låns.
Om det er en rig Gud tilgiver, så pas på, at også du tilgiver andre.
fra Mattæus 18:21-35
Og som i Lukas 12:15
Om det er rig som bygger sig en lade, der kan rumme al hans høst så: PAS PÅ! sagde Jesus på kryds og tværs af al fornuft.
- - - - Og her slutter min del af teksten.
Mattæus 18:21. Da trådte Peter frem og sagde til ham: "Herre! hvor ofte skal jeg tilgive min broder, når han synder imod mig? mon indtil syv Gange?"
22. Jesus siger til ham: "Jeg siger dig: ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange.
23. Derfor lignes Himmeriges Rige ved en konge, som ville holde Regnskab med sine Tjenere.
24. Men da han begyndte at holde Regnskab, blev en, som var ti Tusinde Talenter skyldig, ført frem for ham.
25. Og da han intet havde at betale med, bød hans Herre, at han og hans hustru og børn og alt det, han havde, skulle sælges, og Gælden betales.
26. Da faldt Tjeneren ned for ham, bønfaldt ham og sagde: Herre, vær langmodig med mig, så vil jeg betale dig det alt sammen.
27. Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligt over ham og lod ham løs og eftergav ham Gælden.
28. Men den samme Tjener gik ud og traf en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Denarer skyldig; og han greb fat på ham og var ved at kvæle ham og sagde: Betal, hvad du er skyldig!
29. Da faldt hans Medtjener ned for ham og bad ham og sagde: Vær langmodig med mig, så vil jeg betale dig.
30. Men han ville ikke, men gik hen og kastede ham i Fængsel, indtil han betalte, hvad han var skyldig.
31. Da nu hans Medtjenere så det, som skete, blev de såre bedrøvede og kom og forklarede for deres Herre alt, hvad der var sket.
32. Da kalder hans Herre ham for sig og siger til ham: Du onde Tjener! al den Gæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig.
33. Burde ikke også du forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg har forbarmet mig over dig.
34. Og hans Herre blev vred og overgav ham til Bødlerne, indtil han kunne få betalt alt det, han var ham skyldig.
35. Således skal også min himmelske Fader gøre mod eder, om I ikke af Hjertet tilgive, enhver sin broder."
Lukas 12:15. Og han sagde til dem: "Ser til og vogter jer for al Havesyge; thi ingens Liv beror på, hvad han ejer, selv om han har Overflod."
16. Og han sagde en Lignelse til dem: "Der var en rig Mand, hvis Mark havde båret godt.
17. Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gøre? thi jeg har ikke Rum, hvori jeg kan samle min afgrøde.
18. Og han sagde: Dette vil jeg gøre, jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle deri al min afgrøde og mit Gods;
19. og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du har mange gode Ting liggende for mange År; slå dig til Ro, spis, drik, vær lystig!
20. Men Gud sagde til ham: Du Dåre! i denne nat kræves din Sjæl af dig; men hvem skal det høre til. som du har beredt?
21. Således er det med den, som samler sig Skatte og ikke er rig i Gud."
22. Men han sagde til sine Disciple: "Derfor siger jeg eder: Bekymrer jer ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføre eder.
23. Livet er mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne.
24. Giver Agt på Ravnene, at de hverken så eller høste og de have ikke Forrådskammer eller Lade, og Gud føder dem; hvor langt mere værd end Fuglene er dog I?
25. Og hvem af jer kan ved at bekymre sig lægge en Alen til sin Vækst?
26. Formå I altså ikke engang det mindste, hvorfor bekymre I jer da for det øvrige?
27. Giver Agt på Lillierne, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke; men jeg siger eder: End ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem. |
. . . . . . . . . . . .