Maj 2 2014 Kl 5:36 Det er lidt tungt at komme tilbage til det jeg havde så stor glæde ved for bare nogle måneder siden.
Jeg har haft et prøblem med en bestemt person, som har taget al min opmærksomhed.
Og det var vidunderligt.
Nu er jeg klar til et nyt problem.
Men samtidigt har jeg mistet alt hvad jeg havde af inspiration og lyst til at skrive disse linier.
Jeg vågnede kl 00:14 og kunne normalt skrive.
Jeg ville skrive om Paulus, som jeg læste en del overrasket om.
Men jeg føler mig som en omvendt Paulus nu.
Han startede med at vokse op med de stærkt begrænsede love, som man fik i Det Gamle Testamente.
Og efter at have mødt Jesus, opdagede han at Gud mente:
Du skal elske Gud af hele dit hjerte.
Så er der ikke plads til meget mere i det hjerte. (= hjertets tanker).
Av, hvor er det svært, også for Gud at elske denne verdens sorger og bekymringer.
Da Jesus skulle bære sit kors, omfavnede Han det umærkeligt og kyssede det, for Han vidste at det betød alt for Ham og for os.
Jeg plejer at have de åbenbaringer på nettet, men på grund af dårlig økonomi, så fik jeg ikke fornyet den hjemmeside, som bogen lå på.
Det er en af mine udskudte planer at få den tilbage på nettet igen.
Jeg tror jeg har den på både Engelsk og Tysk på nettet i dag.
Så jo. Jeg har det lidt (meget lidt) ligesom Paulus.
Han var så lærd, og han havde fået sin uddannelse af en lærer, som var så kendt i antikken, at læren var omtalt i Romersker skrivelser fra den tid. Han havde Romersk status, (= var en EU-borger) Han var Israelit, af Benjamin stamme.
Han var så velanskrevet at han kunne få Romerske soldater til at følge med sig, dengang han jagtede de kristne.
Han forstod Bibelen, dens love kendte han, ligesom Jesus og Johannes, så var hans barnedåb, ved omskærelse (= blod) på den 8'tende dag naturligt for hans familie, han var rettroende både af vækst og af sind. Han gjorde alt korrekt, og efter loven, og med interesse og med iver. Han var en ener.
Da han mødte Jesus, ret bogstaveligt på en tur til Joppe, mistede han synet, han blev blind, blændet af synet. Den er svær at skrive.
Men Jesus stod i vejen for ham og spurgte: Hvorfor forfølger du mig?
Guds herlighed, Guds lys, som kom fra Jesus, gjorde Paulus blind.
Han fortsatte, blind, til Joppe, og en kristen der i byen, tog godt imod ham, selvom han var fra fjendens lejr, og selvom den kristne vidste at Paulus var på jagt efter de Kristne, meget lig Jødeforfølgelserne under Nazisterne, så var Paulus en frygtet mand.
Paulus fik sit syn, og fik sit hjerte af sten skiftet ud med et rigtigt menneskehjerte af kød.
Det tog nogle år for ham at blive den han blev, men fra første dag var han den Paulus vi kender.
F. eks i 1. Kor 15:9 var han den ringeste af alle apostle
(= en der går med Guds budskab)
senere i Ef 3:8 bliver han til den mindste af alle de hellige.
(= den følelse er vidunderlig, den kaldes for ydmyghed)
til sidst er han i 1. Tim 1:15 den største af alle syndere.
(han ville jo gerne hjælpe Gud, sin Himmelske Fader, ligesom Jesus hjalp. Og allerhelst hjælpe lige så hurtigt, som han får øje på nøden, lille eller størst.)
Han endte med at blive en trøstermand for mange af de kristne, der ligesom Jesus fik lov at bære verdens synd, og betale med smertens mønt.
Mange stigmatiserede har det ligesom Paulus, en følelse af 100% afhængighed af Gud, De er meget, meget tæt på Gud og alle har de følelsen af en torn i deres kød. (som Paulus omtaler i 2. Kor 12:7) Den eneste måde at bevise det på er ved at læse biografier, og så sammenligne med de få ord som omhandler Paulus.
Hans skrifter er bevaret, fordi han i dem giver Gud æren, for alt, og det er lidt usædvanligt.
Men det betyder også, at Gud har ført Paulus hele vejen. Dvs Paulus har fået vejledning fra Gud hver dag og hele tiden.
Ligesom for Jesus, så lykkedes det for Paulus, at komme og forblive tæt på Gud.
Han er også en af dem, man møder i Paradiset. Og en af dem, Gud tager frem, for at forklare et særligt emne, en søndag i Himlen.
***
Kl 12:08 Jeg havde aldrig troet at evangeliet kunne afsluttes, og så i en sætning:
Det må blive noget i retning af: Du skal Gud af hele dit hjerte, med hele din sjæl og med hele dit sind.
Gud skal nok finde dig.
Du begynder bare.
Det er helt klart, den vej Paulus gik, og alle de andre, hvis biografier jeg har læst i hele mit liv, og nu Paulus her til sidst, i går faktisk.
Bibelen og Paulus breve læste jeg for 40 år siden, og før det i skolen, men om Paulus, den fattede jeg først i går.
Men det gør ikke noget at gemme det bedste til sidst.
Man forstår bedre at påskønne de vidunderlige venner man får, når man søger sine venner i Jesus omgangskreds.
Så at elske Gud af hele sit hjerte, ja.
Så følger alt det andet med.
Det er som at se blomsterne springe ud, igen
Som når maden bliver sat på bordet, igen
Som når solen står op, igen
som at trække vejret, igen
Det sker bare igen og igen,
og det er aldrig det samme, det er nyt hver gang.
Sådan er livet. |
. . . . . . . . . . . .