Maj 15 2014 Kl 4:17 Jeg havde en drøm, og nu ved jeg lige. Hvad jeg vil skrive.
En af de mest gennemførte forskelle på Gud og mennesker er forældreskabet. Den måde Gud viser Sin Kærlighed på.
Vi så på hjertets kringelkroge i går.
Jeg lovede at Gud ville afsløre de 2 manglende bække, som vi skal hoppe over for at komme ind i Paradiset, og være i Guds Rige.
Da jeg i drømmen havde et ophold, efter en lang rejse, stillede jeg al vores bagage udenfor på terassen, der i drømmen også var et almindeligt toilet, bare uden loft, og på en terrasse.
Selv på kostskole, som 15 årig, havde jeg en terrasse. Og kunne fra den på 1 sal, kikke ned i Rektors have. (Hvilket jeg ikke gjorde, for jeg husker ingen ting fra haven eller udsigten, jeg var for ung til at påskønne en terrasse.)
Min bagage i drømmen, havde ingen ting af værdi, og da jeg ville hente den samledes nogle stærke mænd hurtigt omkring mig, Så vi var 5-6 stykker der gik op fra spisesalen, for at hente mine ting, det forstod jeg ikke, at det var nødvendigt.
Men på terrassen (= ude på toilettet) var mine 2 små poser og ene større pose væk. ikke mere end man kan bære på i dagevis, men nok til at 2 udlændinge havde taget det på skulderen, forladt stedet i hver sin retning og var taget sammen til Lyon i Frankrig med det.
Naboerne og venner vidste alt om det, en af naboerne til restaurenten, eller bus terminalen, hvor vi havde gjort ophold vidste alt, og de kendte også de to, der havde taget mine ting, intet var skjult, efterhånden som spørgsmålene dukkede op i drømmen.
Da jeg vågnede, skulle jeg lige en omvej i mine tanker, og så stod det mig klart det jeg vil skrive:
Det største vores Hjerte kan er at elske.
Vi kan elske vores forældre, vores Gud og skaber.
En mor kan elske sine børn, og den tid hun var mor for dem.
Det er alt sammen fortid. Men kærligheden bliver ikke mindre af den grund.
Gud siger at vi ikke må lade os skille fra den vi elskede.
Han siger også at vi skal gøre os klar til at leve et nyt liv med vores nye familie. Vi skal forlade vores forældre og holde os til vores nye ægtefælle.
Der er en større forskel på fortid og fremtid.
Gud lever midt imellem.
Guds hjerte er vores hjerte, al Hans viden er vores viden,
Hans måde at tænke på er vores måde at tænke på.
Dvs Hans Intelligens er vores Intelligens.
Når man handler klogt, træffer man de rigtige beslutninger, og det er Intelligens, den kan styres af viden, af inspiration, af kærlighed, af næstekærlighed, eller af egenkærlighed. osv
Til det gode eller til det onde.
Gud og Jesus viser Næstekærlighed. (= Evangeliet: Elsk din næste som dig selv.)
Og det er den eller en af de de sidste bække vi skal gå over.
Fra vores indre strømmer livets vand, og det vand skal vi bruge i vores have, til at elske vores paradis med.
Vi er Guds Paradis, vi vokser ind i Himlen, som Guds børn.
Når vi elsker vores næste som os selv, så bygger Himlens fugle rede i vores træ.
Genezaret sø giver sit vand fra sig, det forsvinder ned i det Døde Hav, som ikke giver noget fra sig. Det Døde hav er så salt at man ikke kan bruge det til andet en at udvinde salt. Og som helbredende bade.
Men i Genezaret sø er der fisk. De kan leve hos den gavmilde person.
Ligesom de fattige og døende i Indien kunne leve, når Moder Theresa og hendes søstre kom og gav de fattige og døende et sted at være.
Det er næstekærlighed.
Det er også næstekærlighed at fortsætte sit arbejde dag efter dag.
At lave madpakke, osv. Ligesom Moder Therese gjorde.
Man behøver ikke at tage til Indien for at finde en som vil spise den mad man laver - - som man giver til sin næste. - - eller giver til Himlens fugle.
|
. . . . . . . . . . . .