www.tilFT.dk fra: www.beholy.be

Ung igen . dk
af Mil Jan Wind Tlf 42 10 1730
Min opfattelse af virkeligheden med forbehold

(alle datoer)- fra mig. Det er mig velbehageligt og dig til velsignelse."
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
29. juli
- ' . . . men JEG har udvalgt jer og sat jer til at bære frugt. . . !' (Johs. 15:16)
- Tør jeg virkelig regne med det? "Det er det eneste, du har at regne med. Uden det, uden MIG, er der intet håb for dig eller for noget andet menneske.
Vær ikke bange for at lade alt glide dig af hænde - når blot du sætter dit håb til Mig.
JEG er dit håb og din tilflugt. Bed - og lad MIG handle!"
Juli 27. 2014 Kl 6:24 Lad mig prøve at gengive mine tanker:
Lad mig prøve at forklare hvad der sker:
Vi er sammen med Gud nu og her.
Gud har store løfter, så store at Judas også lod sig friste til at blive hos Jesus.
Men hans største kærlighed var til pengene.
Selvom Jesus ordnede alt for ham, selvom Apostlene ikke manglede noget, så ville Judas have penge nok til at kunne købe sig en mark, og leve som selvforsørgende retsen af sit liv.
Han så religion, som noget man blev konge af og kunne leve godt af, det var jo de løfter han hørte Jesus tale om, han blev forblændet af alle de store ord.
Da Jesus skulle forlade dem, troede Judas at han skulle miste æren, magten og herligheden, og da han fik tilbuddet på 30 sølvpenge, som dengang var nok til at købe en mark for, så slog han til. For at kunne forsørge sig selv.
For Jesus kunne jo ikke fortsat forsørge ham, nu da han ville forlade dem.
Men skidt være med han tanker.
Det vigtige er at Judas havde fået nok og skred, drevet af de onde ånder, som lod hans tvivl vokse så han endog mistede troen på livet. Faktisk indeholder bibelen ord, der omtaler Judas, allerede i det gamle testamente, disse grumme skriftsteder kom til ham, og hans valg førte til, at han døde for egen hånd.

Hvad valgte Judas?
Han valgte Jesus fra. Judas var træt af at Jesus venner viste hinanden godhed, for Judas var tilgivelse uretfærdigt.
Da Maria Magdalene brugte en krukke med dyr og velduftende salve til at salve Jesus fødder, havde Judas andre planer, for hun var og forblev en synder i han tanker.
Men for alle lignende syndere, takkede hun Jesus for Hans store kærlighed og venskab med hende.
Krukken, var som dyr parfume, og noget piger brugte også dengang til at lokke rige mænd til at give gaver. Hun sad hjemme, og mange mænd gik forbi for at få et glimt af hende. Hun var smuk.

Men hun valgte at gøre Jesus til sin ven, selvom der var mange andre mænd i hendes liv.

Judas ville selv og kunne selv, og fandt på en anden løsning, da den bød sig.

Gud sidder i midten af al Sin skabelse.
Og Gud skabte jorden, som stedet: Hvor mennesker, der vil slå deres skaber ihjel! Blev anbragt.
Vi er nærmest i et fængsel her på jorden.
Bundet til vores egen krop, som vi slæber rundt på, som en tung jernkugle. Som forhindrer os i at Nå op til Gud.
Men Gud kommer til os, på en endnu større og ufattelig vidunderlig måde.

Jeg citerede Lukas 17:17 i morges og efterfølgende forklarer Jesus det:

Lukas 17:20. Men da han blev spurgt af Farisæerne om, når Guds Rige kommer, svarede han dem og sagde: "Guds Rige kommer ikke således, at man kan vise derpå.
21. Ikke heller vil man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se, Guds Rige er inden i eder."

Det der sker er at Gud skaber Universet, hele tiden, nyt, hver dag, som en ild, der brænder i evighed.
Solen er et skyggebillede på det Han vil forklare os.
Jorden er en fodskammel, vi er støv.
Vi faldt fra Gud, og kan vende tilbage til Gud og paradiset, som den hjemvendte søn.

Mange pakker deres kuffert, det gjorde vi også.
Mange lever et godt liv, det gør vi også.
Men hjemme er bedst, det føler vi også.
Og hjemme for os, er tæt på Gud, hvor alle ting foregår.
Tæt på Jesus.

Men vælger man ikke at gøre godt, så bliver man smidt ud, man kan passe sig selv.
Vælger man at være tavs, så ender man sammen med andre, der også er tavse.
Vælger man derimod, at kæmpe og gøre det man bliver bedt om, så er man ligesom apostlen Peter. Så kommer man tæt på Gud, og får ansvar for Guds får og for Guds lam.
For Gud er en handlingens mand, Han kan slet ikke lade være.

Og i centrum af universet der skabes, Abraham var ligesom Peter, en handlingens mand. Der gør hvad Gud siger, fordi de elsker Gud.

Men de onde, er i oprør imod Gud og imod alt det gode, og forstår ikke al den overflod.
Ligesom Detr Døde Hav, eller som Salt Lake i Utah, så kan de ikke få vand nok, penge nok.
De dør, fiskene kan ikke leve i en sø med så meget salt.
Tempelkilden som er Livets vand, gør en forskel.
Den bringer nyt vand hele tiden, ligesom Jordanfloden, og i Genezarets sø er der fisk, for den sø giver overskudsvandet fra sig hver dag og hele tiden.

Da Satan og mennesket faldt sammen med de onde ånder, kikkede de på sig selv, de blev navlebeskuende. og ligesom Adam og Eva, der dækkede sig med figenblade. Forsøger vi at skjule os bag ved en facade, bag tykke murer, bag løgnens mure, bag et lag af sminke, bag en maske.

Men vores søskende i Himlen savnede os, ligesom Gud savnede os. Og efter fælles bøn, blev jorden skabt, og Jesus udpeget som den, der skulle vise Guds Kærlighed en sidste gang, før vi kunne sejle i vores egen sø.

Tager vi imod, det offer, som blev indstiftet i Det Gamle testamentes tid, og fuldbragt på Herrens Dag, dengang Jesus blev korsfæstet, så og først da, er Frelsesplanen fuldbragt for os, hver især.
Først da er vi vendt tilbage, først i vores indre, siden i vores ydre.
Og frelse er evigt liv. Og ligesom med de 12 af Israels stammer og ligesom med alle andre mennesker, der lever på denne jord. Så er der forskel, indbyrdes forskel.
Er du, eller vil du være en af de 10, fra lukas 17:17, der vil vende tilbage og sige Gud tak, ligesom Maria Magdalene, gjorde da hun salvede Jesus fødder med salve og salte tårer, og brugte sit hår som klæde, da hun tørrede Jesus fødder.
Ja vil du være præst, så er det dit valg, din beslutning.
Men man kan godt blive frelst uden at gå den ekstra mil.
Bare det at Jesus og Gud kan komme til din dør, og du byder Gud indenfor, er nok til at du får alle Abrahams velsignelser.
Et afkom som er talrigt som stjernerne, og som sandkorn på stranden.
At være tæt på Gud er at komme tilbage til Paradiset.
Det er det Bibelen kalder: Et klogt valg.

Men de andre, dem, der holder fast på deres saltsø, de vil ikke fødes på ny. deres liv gik i stå, de forbliver i evighed som et ufødt foster.
Deres ord blev aldrig udgivet, dares tanker og planer kom aldrig frem i lyset, blev aldrig sagt.

Fra Guds trone, fra Guds verden kan man følge med i alt dette, der er vinduer så store, hvorigennem man kan se tiden før og fremtiden efter, for intet kan glemmes. uden vi vælger at glemme. og der er tilgivelsen det mirakkel, som gør, at vi kan leve evigt - uden skam.

Til den rige sagde Jesus: Giv alt hvad du har til de fattige, kom så og følg mig.
Det siger jeg ikke, men hvis din kærlighed er til en anden, eller noget andet, så føler jeg mig overset.

Og de kærlighedsbånd, som binder to sammen bliver selvfølgelig revet fra hinanden en dag.

Sølvsnoren, sølvstrengen er som navlestrengen, en tynd stråle af åndelig samhørighed, den binder vores ånd og legeme sammen, den brydes når vi dør.
Vores åndelige legeme forlader vores fysiske legeme, og vi enten møder Gud i skyen, eller lader os drage af de onde ånder ned i Helvedet, og der er der inge venlighed, der er alle onde, og alle er løgnere, tror du at du får løn, for at have hjulpet Satan? Nej, han griner af dig, du bliver straffet, og det for evigt, med mindre der er en i verden, som beder for dig. For i Julen bliver mange sat fri fra Helvedet, fordi børn og børnebørn og venner beder for de fortabte sjæle. (Der er ellers afsat en dag, for den slags bønner, men Julen viser sig at være den aften, den tid, hvor der er flest sjæle, som bliver sat fri. Også her er ordet det vigtigste for Gud. Dels Jesus, men også at vi beder for hinanden.)

De sjæle, der ikke bliver købt fri af Jesus, de forlader Helvedet på den yderste dag, og falder væk fra Gud, med en hastighed, som vokser og vokser, men det kan man læse mere om i en af de bøger jeg bringer på hjemmesiden.
Satan og de onde ånder, fik aldrig et legeme, for de ville ikke begynde forfra, som et spædbarn.
Selv en sommerfugl, har lagt sig i en puppe, som larve, og lagt lige så stille, som et ufødt barn.
Det er det der skal til.
Dåben, er os, som et lille ufødt barn.
Der står op som et nyt menneske.
Og fra at gnave grønne blade, så skal vi som nyfødte leve af mælk og honning.

Der er egentligt mange billeder i vort sprog, som hjælper os til at forstå vejen tilbage til Gud og Paradiset.

Jeg har længe opfattet Helvedet som den svinesti, den hjemvendte søn kommer fra.
Vi andre, som dagligt går med Gud, vi kan jo få alt, hvad vi beder om, nu og her medens vi lever.
Jeg får en fantastisk fest, hver dag, eller hver uge, hvis jeg går efter det. Og de venner jeg får, er for evigt. Venskaber, der aldrig ender. Ligesom jeg nu er ven med Gud og Jesus og er Helligånden evig taknemmelig, for hvert minut vi er sammen.
sidst.
Juli 28 2014 Kl. 4:01 Det er faktisk noget probematisk det her.
At skrive noget uden, at kende slutningen først.
Det svarer lidt til at gå sammen med Abraham, til det uvisse.
Da han gik op for at ofre sin forjættede Søn.
Som han troede på at opstandelsen, skulle ses på.
Men, det jeg her skriver om, er måske en indføring i de nye tekster, som stammer fra Adams tid, og som jeg ligesom Indiana Jones, kender skjulestederne for: (Der er 2 ens kopier)
En i Iraq og en i Saudi Arabien.
Jo, de hemmeligheder vender op og ned på alle ting.
Og alligevel, så fortsætter livet som det plejer, men altid til det bedre.
Husk, da Gud skabte os, mennesket i sit billede, så fik vi alt: Hvad Han havde i sig.
Juli 28. 2014 Kl- 4:28 da jeg mødte min nye veninde, blev jeg på et tidspunkt meget nervøs, vi havde endnu ikke fundet ind i den samme rytme, medens vi dansede. Så jeg havde vel kun kendt hende en times tid.
Nu forstår jeg det kick, Gud også går efter, når Han skal lære os noget nyt.
Vi kender, som voksne, mange måder at leve på, og det at skulle lære fra sig, er altid en vanskelig opgave. Men når det lykkes, så bliver glæden ved at være sammen større. (Det er jo derfor man elsker børn). At se sit eget spejlbillede. Og det er derfor Jesus er den "elskede" fordi Han forstod Gud, inderligt.
Det jeg mødte, var nærmest Guds datter, den hjemmeboende, lillesøster, den af Gud forkælede, Guds lille prinsesse.
Så det er ikke underligt, at jeg blev nervøs.
Nu var det kun i kort tid, jeg var nervøs, på den måde, eller i det hele taget. Men de minutter, med den følelse, jeg der fik, det gav mig noget betydningsfuldt.
At jeg så oveni, 2 dage efter bliver mindet om det på en så storslået og vidunderlig måde som at høre fra Gud, om Benjamin og Jacobs kærlighed til hinanden, det er jo pragtfuldt, tænke sig at livet er fyldt med så mange små vidunderlige detaljer, det opdager man først: Når man lever livet.
Alt det og meget mere, det er Guds gave til os.

Apostlene havde heste, kunne man tro, for begrebet Apostlenes heste, betyder: Til fods.
Hest er Adams navn til hesten, og det betyder: Hurtig
Men selv til fods kommer man hurtigt frem.
Ghandi gik til fods, for at slippe for Saltafgifterne i Indien, Englænderne var rasende på ham og på hans Indiske venner.
Englænderne tænkte jo kun på sig selv, og ville være rige, uanset omkostningerne for andre.
Sådan er det også i dag. Der er mange som vil være rige på andres bekostning.
Kl 22:40 Juli 28 2014 Darcy er stadig lidt af et mysterie for mig.
Det må jeg undersøge nærmere i morgen.
Venskabet blev etableret, men det fører ikke til mere, blev jeg mindet om i en sms i dag, efter at jeg havde skrevet ovenstående tekster.
Så Darcy er ham, der afviser et nært og intimt forhold, og det er godt nok for mig.
Jeg er altid blevet afvist af mine kvinde venner.
Det er kun Gud, som altid viser mig uendelig stor kærlighed, og kun Han viser større forhåbninger, end vi mennesker har, mig selv inklusiv.
Så Gud er den bedste og eneste ven, som altid er klar. (Og så min mor, selvfølgelig også.)
Og det er rigtig dejligt, ja vidunderligt.