www.tilFT.dk fra: www.beholy.be

Ung igen . dk
af Mil Jan Wind Tlf 42 10 1730
Min opfattelse af virkeligheden med forbehold

(alle datoer)- fra mig. Det er mig velbehageligt og dig til velsignelse."
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
13. august
"I min kærlighed er Gudslivet altid nyt. Ingen skal bygge på det, han har, men på MIG!
Den som har nok i mig alene, hans liv skal strømme over med levende vand.
Far ikke vild, mine elskede børn; Frelsen og Livet og Kraften er aldrig ejendom, men nådestrømme gennem synderens hjerte!"
August 13 2014 Kl. 1:43 ww abandon ship
Forlad skibet, jeg slog ordet op og det betyder også en forladt skib, dvs løssluppen, (uden styring, uden kaptajn) jeg har brugt en lille time, på at stå op og tænke igennem: Hvad og hvorfor?
Mit eget liv har været igennem en større omvæltning de sidste dage uger måneder og år.
Over længere tid, har jeg været døende.
På kort sigt, har jeg fået livet, en gang til.
Medens jeg var ramt af kræft, sagde jeg: Jeg bliver 120 år gammel.
Og med en alder på 63, var jeg så tæt på at dø, at jeg opdagede: At jeg kunne lugte den i mange år, helt tilbage til mine unge dage, en lugt man ikke kan vaske af, fordi man / jeg ikke vidste hvorfra den kom.
Nu fik jeg lokaliseret det betændte område, som værende i prostata. Og med det samme, jeg behandlede såret med sårhelende olie, forsvandt lugten, og generne, og hudforsandringerne over hele kroppen.
Forlad skibet?
Naaaj, det kan ikke være det, jeg skal forlade.
Det projekt, ser ud til at være på ret kurs, med en vigtig ladning, som skal sælges. (Billedligt talt. For der er vist ingen, der køber den historie, og dog, når jeg taler med mine venner om det, så hører jeg at alle andre, som har de rotter ombord, har den samme oplevelser, som jeg har haft. Jeg er bare en af de få, måske er jeg den eneste, der kender til de sammenhæng jeg beskriver, som min oplevelse af kræft er: (Som beskrevet).

Det sidste skib jeg skal forlade kan kun være den kæreste, som har betydet alt for mig i år. Jeg har længe været skubbet ud og væk fra hendes liv og nærhed.
Hun vil ikke have en mand som jeg.
Jeg fatter det ikke. Jeg har kæmpet med mine gode følelser for hende, jeg har ikke kunne forlade hende, jeg håber på bedring i vores forhold, men den kommer ikke. Jeg nægter at tro, at det skulle ophøre, det gode forhold, det ideelle forhold, det perfekte forhold.
Men nu efter at Gud for nøjagtig en time siden sagde til mig: Forlad skibet.
Så både kan jeg og skal jeg.
Skibet bærer mit navn, synges der til dans, men nej, hun og 8 andre jeg har spurgt, vil ikke bære mit navn, hverken hun eller andre jeg frier til siger ja.
Jeg er en kaptajn, som vil sejle med eget skib og med den last Gud giver mig.
Jeg finder ingen last i hele verden som er mere dyrebar for mig, end den jeg har.
At den er værdiløs for andre, betyder ikke noget for mig, jeg ved at Gud er min vigtigste passager, og Han har selv sin proviant med, og der er nok til alle om bord.
Et skib i en kirke er der: Hvor menigheden sidder og lytter til Ordet, synger med til salmerne, som også indeholder Ordet.
Da jeg købte hjemmesiden: The holy church.com var navnet så godt, at jeg betalte 10 år forud, og alligevel blev navnet stjålet fra mig, af en internettyv.
Jeg har været magtesløs overfor hans begær og hans evner til at undgå opmærksomhed.
Abandon ship?
Jeg kan kun få det til at give mening, hvis det er kæresten, jeg skal forlade, alt andet giver ikke mening. Øv, øv og ØV.
Jeg skrev lidt mere i går, men fik det ikke opdateret kl 9 i går formiddags. fordi min opdatering fåregår med et nu gammelt program, den nye version af windows internet explore fungerer ikke, med de gamle programmer jeg bruger.
sidst.