www.tilFT.dk fra: www.beholy.be

Ung igen . dk
af Mil Jan Wind Tlf 42 10 1730
Min opfattelse af virkeligheden med forbehold

(alle datoer)- fra mig. Det er mig velbehageligt og dig til velsignelse." . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6. september *) "Selv det rene vand kan føre snavs med sig undervejs. Før derfor mennesker til selve Kilden, til MIG. Lær dem at øse direkte af Livets Ord. Vis hen til Mig, ved Min Ånd vil Jeg undervise enhver, som i sandhed lytter til Mig. Vær ikke bange. Når JEG er målet for jeres tanker og ønsker, leder Jeg jer ad Min vej - Jeg tager jer ved hånden."

September 6 2014 Kl. 5:46 I dag læste jeg dagens ord, som ses først og øverst, det plejer jeg ellers ikke, for det vil påvirke mine tanker og dermed det jeg skriver, hver gang, dermed også i dag. Jeg havde en lang drøm, med masser af oplevelser, ude i naturen, og dog vil min beskrivelse være et bybillede. Den starter med dagens tekst, jeg er sammen med venner (= Gud og Jesus) og en af dem smider 4 mønter hen til mig, og de lander i min hånd, 2 10'ere og 2 20'ere, som jeg skal købe 2 timebilletter for i en gammeldags automat. Den ene 10'r er ½ gang tykkere end den anden. (= Det er jo altid fedt, det man får fra Gud) Men automaten (= hvor jeg køber tid til dette liv, en time af gangen) virker ikke ordentligt. Jeg får 4 billetter, som fortæller at mønten ikke virkede. Men jeg får også de 2 billetter jeg kom for at købe. Og til min overraskelse finder jeg automaten fyldt med mønter som den har afvist, og som andre har puttet i den, for at få mere tid her på jorden. Jeg tager derfor flere mønter derfra end jeg puttede i, men stadig ligger der mange, jeg kunne fylde min lomme, med mønter, med 10'ere og 20'ere og 2 små Amerikanske 10 cent, hvor den ene bare hang ved de 4 jeg tog (= de 4 vinde, betyder alle verdenshjørner) Jeg burde være tilfreds her. går efterfølgende op til min partner, en pige, jeg ved ikke hvem, for jeg kender mange. Vi går ind, og jeg bliver lidt bekymret for om de andre guldstykker nu også kommer i gode hænder (= mine, og mine venners, familie, medtroende, at de ikke bare ender i en tyvs lommer.) og til min overraskelse er der nu tale om 10 kilo mønter også mange fra før mønter ligner dem vi kender, der var 6-7 antikke og ens figurerer der havde form som velnærede mennesker, slet slet ikke som dukker, nærmest som en tilfældig rå sten man finder på stranden, og som ligner noget. Jeg har faktisk set en i et museums katalog, (= de har bøger med deres kunstskatte, de kaldes også lidt misvisende for et katalog, rige mænd bruger disse kataloger, når de bestiller tyve til at stjæle kunstskatte, fra de små museer.) Der var også barrer med rent metal, ikke pænt og skindende, men rå og klar til for guldsmeden at forme. Jeg fyldte mine lommer, der var ikke plads til mere, jeg gik ubesværet, og vi gik sammen ind på området, til livet. Hver barre eller figur ville veje 5-10 kilo, men det hele føltes som bare et kilo. Og i lommerne vejede de ingen ting, ligesom en mobiltelefon, man glemmer at man har den i lommen. Man tænker ikke på at den vejer måske 100 gram eller 80 gram. Vi gik langs en indhegning, jeg havde tænkt mig at grave skatten ned, så jeg kunne tage den med mig hjem, uden nysgerrige kontrollørerer ville få deres ide om at det var deres skat. Vi var inde på området, hvor livet leves, der var mark og skov, så langt øjet kunne se. Bag hegnet var en kirkebygning, den var målet for min rejse, men der var ikke et eneste hul i hegnet, der havde pigtråd for oven, jeg så nogle piller, som vidnede om at der havde været en bygning på stedet, som her tæt ved kirken blev brugt som gravplads, (= fortiden). Jeg tænkte (= fik at vide) at det var det gamle munke hospital. Hvor man forlængede de syges liv. Ofte smertefuldt. For man lærte aldrig at skære nerverne over, så patienterne ikke behøvede at føle smerte, imedens de led af deres sygdomme. Jeg stopper her, det gjorde drømmen egentligt også.