www.tilFT.dk fra: www.beholy.be

Ung igen . dk
af Mil Jan Wind Tlf 42 10 1730
Min opfattelse af virkeligheden med forbehold

(alle datoer)- fra mig. Det er mig velbehageligt og dig til velsignelse."
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
24. november
- 'Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne; jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at fuldkomme.' (Matt. 5:17)
"Jeg har ikke slået af på kravene, men opfyldt dem, for at opfylde dem i jer - så langt, som I giver mig lov!
Undskyld ikke synden i jer selv, men vær heller ikke bange, når I ser den. Jeg tilgiver, hvad I bekender, og jeg har skænket jer mig selv.
Kæmp ikke i egen kraft, og oprethold ikke et falsk skin! Når jeg fører jer ad erkendelsens og bekendelsens vej, så er det for at MIN glæde kan være i jer, og jeres glæde kan blive fuldkommen.
Min kraft fuldkommes, hvor I erfarer jeres magtesløshed og rækker efter mig!"

24 November 2016 Kl 11:11
Har skrevet en del, uden at bringe det på nettet.
Lige nu går mine tanker til Bill Wiese's hjemmeside, hvor han forkynder evangeliet.
En rigtig god prædiken er om vores valg.
En ven havde sagt at han selv var et godt menneske, og spurgt Bill W. om han uden skriftsteder kunne forklare: Hvorfor han ikke kunne komme i Himmelen, i Paradiset, for han syntes selv at han levede op til at være et godt menneske, fordi han fulgte de regler og idealer, som prædikanter og Gud forlanger.
Bibelsk kan man sammenligne ham med den unge og rige mand, som spurgte Jesus om: Hvad han manglede for at komme i Himmelen.

Men Bill Wiese fortæller den gode mand, at hvis han følger efter en rig mand og går ind i hans hus, så vil den rige mand spørge ham: Hvad laver du her?
Jeg vil bo her, svarer den gode mand så!
Jamen jeg har ikke brug for dig, jeg har hverken værelse eller stol til dig.
Du må forlade huset med det samme. Vi kender jo ikke engang hinanden.

Senere i samme prædiken fortæller Bill om vejen til huset.
Du skal tage motorvejen til et bestemt sted og der drejer du til højre, lidt senere ser du mit hus og kører ind.
Hvis vi nu tænker: Alle veje er lige gode, jeg vælger de veje jeg vælger, og senere (når man dør) bliver man jo ikke skuffet over ikke at ha fundet huset (Paradiset).
Man har således selv valgt at give afkald på Guds rådgivning.
Derfor føler man selv retfærdigheden i, at man ikke kom i Paradiset.

Gud dømmer ingen til at ende i Helvedet, det er vores eget ønske, vi afviser Det gode, vi afviser lyset, og vi vælger løgn og hemmeligheder dvs uvidenhed og mørke.

Når vi dør, er det vores dommedag,
Sådan var det siden mennesket blev skabt,
Og siden Jesus klarede sine 33 år som menneske, blev frelsen bragt til mennesket. Guds er æren, uden Gud kunne end ikke Jesus klare den opgave.
Og uden Gud kan vi ikke klare vores opgaver.

Vores store opgave er at elske Gud vores skaber, ligesom Jesus gjorde.
Så kommer venskaberne med de evige i Paradiset helt naturligt.
Moses bragte et par millioner Hebræere fra Ægypten til Israel, sammen med Gud.
Jesus bringer alle, sammen med Gud, til Paradiset.
Men det kræver et personligt ønske og valg.
Det var ikke alle i Ægypten Moses bragte ud.
Men dem, der spiste nadveren, dvs spiste lammet, og gemte sig bag ved lammets blod. Men selv efter denne Påskefest, skulle hele menigheden følges med Moses skridt for skridt, dag efter dag, år, ja 40 år, før de nåede Guds mål for dem. 40 lykkelige og minderige år.
i går.
A.M.