Mil Jan Wind Tlf +0045 42101730
Min opfattelse af virkeligheden

(alle datoer)- fra mig. Det er mig velbehageligt og dig til velsignelse."
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
 3. maj
"Ingen selvanstrengelse kan føre dig nærmere til mig, eller give dig hvilen i mig - heller ikke til opgivelse af dig selv og dit eget.
Giv op over for mig, slip og giv mig lov - så kan jeg gribe ind.
Tro er ikke krampetrækninger, men tillid. Tænk ikke på, hvad du skal, men overlad det til mig. Vær stille.
Når du føler dig fattig, så husk, at jeg er rig!"
âôùúøééààé 11 Iyyar 783 = 2 May 2023 Skip 5,780
2 Chronicles 20:3131 Letter 55 And Jehoshaphat reigned over Judah; he was thirty and five years old when he began to reign; and he reigned twenty and five years in Jerusalem; and his mother's name was Azubah the daughter of Shilhi.

íéùìù¯ïá äãåäé¯ìò èôùåäé êìîéå
äðù ùîçå íéøùòå åëìîá äðù ùîçå
äáåæò åîà íùå íìùåøéá êìî
:éçìù¯úá..

âôùúøééàà 1 Iyyar 783 = 22 April 2023 skip 453383
1. Samuel 25:25 Letter 20 Let not my lord, I pray thee, regard this base fellow, even Nabal; for as his name is, so is he: Nabal is his name, and churlishness is with him; but I thy handmaid saw not the young men of my lord, whom thou didst send.

ùéà¯ìà åáì¯úà éðãà íéùé àð¯ìà
åîùë éë ìáð¯ìò äæä ìòéìáä
éðàå åîò äìáðå åîù ìáð àåä¯ïë
øùà éðãà éøòð¯úà éúéàø àì êúîà
:úçìù

1. Samuel 25
1. Da Samuel var død, samledes hele Israel og holdt Klage over ham; og man jordede ham i hans Hjem i Rama. Derpå brød David op og drog ned til Maons Ørken.
2. I Maon boede en Mand, som havde sin Bedrift i Karmel; denne Mand var hovedrig, han havde 3000 får og 1000 Geder; og han var netop i Karmel til Fåreklipning.
3. Manden hed Nabal, hans hustru Abigajil; hun var en klog og smuk Kvinde, medens Manden var hård og ond. Han var Kalebit.
4. Da David ude i Ørkenen hørte, at Nabal havde Fåreklipning,
5. sendte han ti af sine folk af Sted og sagde til dem: "Gå op til Karmel, og når l kommer til Nabal, så hils ham fra mig
6. og sig til min broder: fred være med dig, fred være med dit hus, og fred være med alt, hvad dit er!
7. Jeg har hørt, at du har Fåreklipning. Nu har dine Hyrder opholdt sig hos os; vi har ikke fornærmet dem, og de har intet mistet, i al den Tid de har været i Karmel;
8. spørg kun dine folk, så skal de fortælle dig det. Fat godhed for Folkene! Vi kommer jo til en Festdag; giv dine Trælle og din søn David, hvad du vil unde os!"
9. Davids folk kom hen og sagde alt dette til Nabal fra David og biede så på Svar.
10. Men Nabal svarede Davids folk: "Hvem er David, hvem er Isajs Søn? Nu til dags er der så mange Trælle, der løber fra deres Herre.
11. Skulle jeg tage mit brød, min Vin og mit Slagtekvæg, som jeg har slagtet til mine Fåreklippere, og give det til Mænd, jeg ikke ved, hvor er fra?"
12. Så begav Davids folk sig på Hjemvejen, og da de kom tilbage, fortalte de ham det hele:
13. Da sagde David til sine folk: "Spænd alle eders Sværd ved Lænd!" Da spændte de alle deres Sværd om, også David. Og henved 400 Mand fulgte David, medens 200 blev ved trosset.
14. Men en af folkene fortalte Nabals hustru Abigajil det og sagde: "David sendte Bud fra Ørkenen for at hilse på vor Herre; men han overfusede dem,
15. skønt de Mænd har været meget gode mod os og ikke fornærmet os, og vi har intet mistet, i al den Tid vi færdedes sammen med dem, da vi var ude i Marken.
16. De var en Mur om os både nat og dag, i al den Tid vi vogtede Småkvæget i Nærheden af dem.
17. Se nu til, hvad du vil gøre, thi ulykken hænger over hovedet på vor Herre og hele hans hus; han selv er jo en usling, man ikke kan tale med!"
18. Så gik Abigajil straks hen og tog 200 brød, to Dunke Vin, fem tillavede Får, fem Sea ristet Korn, 100 Rosinkager og 200 Figenkager, lagde det på Æslerne
19. og sagde til sine Karle: "Gå i Forvejen, jeg kommer bagefter!" Men sin Mand Nabal sagde hun intet derom.
20. Som hun nu på sit Æsel red ned ad Vejen i Skjul af Bjerget, kom David og hans Mænd ned imod hende, så hun mødte dem.
21. Men David havde sagt: "Det er slet ingen Nytte til, at jeg i Ørkenen har værnet om alt, hvad den Mand ejede, så intet deraf gik tabt; han har gengældt mig godt med ondt.
22. Gud ramme David både med det ene og det andet, om jeg levner noget mandligt Væsen af alt, hvad hans er, til Morgenens Frembrud!"
23. Da Abigajil fik øje på David, sprang hun straks af Æselet og kastede sig ned for David på sit Ansigt, bøjede sig til jorden,
24. faldt ned for hans Fødder og sagde: "Skylden er min, Herre! Lad din Trælkvinde tale til dig og hør din Trælkvindes ord!
25. Min Herre må ikke regne med den usling til Nabal! Han svarer til sit navn; Nabal hedder han, og fuld af Dårskab er han; men jeg, din Trælkvinde, så ikke min Herres folk, som du sendte hid.
26. Men nu, min Herre, så sandt Herren lever, og så sandt du lever, du, hvem Herren har holdt fra at pådrage dig Blodskyld og tage dig selv til Rette: Måtte det gå dine Fjender og dem, som pønser på ondt mod min Herre, som Nabal!
27. Lad nu folkene, som følger min Herre, få denne Gave, som din Trælkvinde bringer min Herre.
28. Tilgiv dog din Trælkvinde hendes brøde; thi Herren vil visselig bygge min Herre et hus, som skal stå, eftersom min Herre fører Herrens Krige, og der ikke har været noget ondt at finde hos dig, så længe du har levet.
29. Og skulle nogen rejse sig for at forfølge dig og stå dig efter Livet, måtte da min Herres Liv være bundet i de levendes Knippe hos Herren din Gud; men dine Fjenders Liv slynge han bort med Slyngeskålen!
30. Når Herren så for min Herre opfylder alt det gode, han lovede dig, og sætter dig til Fyrste over Israel,
31. da får du ikke dette at bebrejde dig selv, og min Herre får ikke Samvittighedsnag af, at han uden Grund udgød Blod, og at min Herre tog sig selv til Rette. Og når Herren gør vel imod min Herre, kom da din Trælkvinde i hu!"
32. Da sagde David til Abigajil: "Priset være Herren, Israels Gud, som i dag sendte mig dig i Møde,
33. priset være din Klogskab, og priset være du selv, som i dag holdt mig fra at pådrage mig Blodskyld og tage mig selv til Rette!
34. Men så sandt Herren, Israels Gud, lever, som holdt mig fra at gøre dig Men: Hvis du ikke var ilet mig i Møde, var ikke et mandligt Væsen levnet Nabal til i Morgen!"
35. Og David modtog af hende, hvad hun havde bragt ham, og sagde til hende: "Gå op til dit hus i Fred! Jeg har lånt dig øre og opfyldt dit Ønske."
36. Da Abigajil kom hjem til Nabal, holdt han netop i sit hus et Gæstebud som en konges; og da han var glad og stærkt beruset, sagde hun ham ikke det mindste, før det dagedes.
37. Men om Morgenen, da Nabals Rus var ovre, fortalte hans hustru ham Sagen. Da lammedes Hjertet i hans Bryst, og han blev som Sten;
38. og en halv Snes dage efter slog Herren Nabal, så han døde.
39. Da David fik at vide, at Nabal var død, sagde han: "Lovet være Herren, som har hævnet den Krænkelse, Nabal tilføjede mig, og holdt sin Tjener fra at gøre ondt; Herren har ladet Nabals Ondskab falde tilbage på hans eget hoved!" Derpå sendte David Bud og bejlede til Abigajil.
40. Og da Davids Trælle kom til Abigajil i Karmel, talte de således til hende: "David har sendt os til dig for at bejle til dig!"
41. Da rejste hun sig, bøjede sig med Ansigtet mod jorden og sagde: "Din Tjenerinde er rede til at blive min Herres Trælkvinde og tvætte hans Trælles Fødder!"
42. Så stod Abigajil hastigt op og satte sig på sit Æsel, og hendes fem Piger ledsagede hende; og hun fulgte med Davids Sendebud og blev hans hustru.
43. Desuden havde David ægtet Ahinoam fra Jizre'el. Således blev de begge to hans hustruer.
Psalms 41:5 As for me, I said: 'O LORD, be gracious unto me; heal my soul; for I have sinned against Thee.'

éùôð äàôø éððç äåäé éúøîà¯éðà
:êì éúàèç¯éë

Exodus 37:18 And there were six branches going out of the sides thereof: three branches of the candlestick out of the one side thereof, and three branches of the candlestick out of the other side thereof;

éð÷ äùìù äéãöî íéàöé íéð÷ äùùå
äøðî éð÷ äùìùå ãçàä äãöî äøðî
:éðùä äãöî

Isaiah 14:1 For the LORD will have compassion on Jacob, and will yet choose Israel, and set them in their own land; and the stranger shall join himself with them, and they shall cleave to the house of Jacob.

ãåò øçáå á÷òé¯úà äåäé íçøé éë
äåìðå íúîãà¯ìò íçéðäå ìàøùéá
:á÷òé úéá¯ìò åçôñðå íäéìò øâä

Daniel 4:4 Then came in the magicians, the enchanters, the Chaldeans, and the astrologers; and I told the dream before them; but they did not make known unto me the interpretation thereof.

àéãùë àéôùà àéîèøç ïéììò ïéãàá
ïåäéîã÷ äðà øîà àîìçå àéøæâå
:éì ïéòãåäî¯àì äøùôå

Deuteronomy 31:7 And Moses called unto Joshua, and said unto him in the sight of all Israel: 'Be strong and of good courage; for thou shalt go with this people into the land which the LORD hath sworn unto their fathers to give them; and thou shalt cause them to inherit it.

åéìà øîàéå òùåäéì äùî àø÷éå
äúà éë õîàå ÷æç ìàøùé¯ìë éðéòì
øùà õøàä¯ìà äæä íòä¯úà àåáú
äúàå íäì úúì íúáàì äåäé òáùð
:íúåà äðìéçðú

Ezekiel 18:12 But she was plucked up in fury, she was cast down to the ground, and the east wind dried up her fruit; her strong rods were broken off and withered, the fire consumed her.

çåøå äëìùä õøàì äîçá ùúúå
åùáéå å÷øôúä äéøô ùéáåä íéã÷ä
:åäúìëà ùà äæò äèî

Genesis 7:14 they, and every beast after its kind, and all the cattle after their kind, and every creeping thing that creepeth upon the earth after its kind, and every fowl after its kind, every bird of every sort.

äîäáä¯ìëå äðéîì äéçä¯ìëå äîä
õøàä¯ìò ùîøä ùîøä¯ìëå äðéîì
øåôö ìë åäðéîì óåòä¯ìëå åäðéîì
:óðë¯ìë

2 Samuel 17:10 Letter 5 then even he that is valiant, whose heart is as the heart of a lion, will utterly melt; for all Israel knoweth that thy father is a mighty man, and they that are with him are valiant men.

áìë åáì øùà ìéç¯ïá¯íâ àåäå
ìàøùé¯ìë òãé¯éë ñîé ñîä äéøàä
:åúà øùà ìéç¯éðáå êéáà øåáâ¯éë
Psalms 17:1 Hear the right, O Lord, attend unto my cry, give ear unto my prayer, that goeth not out of feigned lips.
17:2 Let my sentence come forth from thy presence; let thine eyes behold the things that are equal.
17:3 Thou hast proved mine heart; thou hast visited me in the night; thou hast tried me, and shalt find nothing; I am purposed that my mouth shall not transgress.
17:4 Concerning the works of men, by the word of thy lips I have kept me from the paths of the destroyer.
17:5 Hold up my goings in thy paths, that my footsteps slip not.
17:6 I have called upon thee, for thou wilt hear me, O God: incline thine ear unto me, and hear my speech.
17:7 Shew thy marvellous lovingkindness, O thou that savest by thy right hand them which put their trust in thee from those that rise up against them.
17:8 Keep me as the apple of the eye, hide me under the shadow of thy wings,
17:9 From the wicked that oppress me, from my deadly enemies, who compass me about.
17:10 They are inclosed in their own fat: with their mouth they speak proudly.
17:11 They have now compassed us in our steps: they have set their eyes bowing down to the earth;
17:12 Like as a lion that is greedy of his prey, and as it were a young lion lurking in secret places.
17:13 Arise, O Lord, disappoint him, cast him down: deliver my soul from the wicked, which is thy sword:
17:14 From men which are thy hand, O Lord, from men of the world, which have their portion in this life, and whose belly thou fillest with thy hid treasure: they are full of children, and leave the rest of their substance to their babes.
17:15 As for me, I will behold thy face in righteousness: I shall be satisfied, when I awake, with thy likeness.

Salme 17
1. Herre, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage lån øre til Bøn fra svigløse Læber!
2. Fra dig skal min Ret udgå, thi hvad ret er, ser dine øjne.
3. Prøv mit Hjerte, se efter om natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.
4. Ej synded min Mund, hvad end mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;
5. mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej på min Gang.
6. Jeg råber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj øret til mig, hør på mit ord!
7. Vis, dig underfuldt nådig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!
8. Vogt mig som øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge
9. for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;
10. de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.
11. De omringer os, overalt hvor vi går, de sigter på at slå os til Jorden.
12. De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger på Lur.
13. Rejs dig, Herre, træd ham i Møde, kast ham til jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,
14. fra Mændene, Herre, med din hånd, fra dødelige Mænd - lad dem få deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forråd af Vrede, lad børnene mættes dermed og efterlade deres børn, hvad de levner!
15. Men jeg skal i Retfærd skue dit Åsyn, mættes ved din Skikkelse, når jeg vågner.

INDEX.