4. Mosebog 16:10 . . . . og med dig alle dine brødre, Levis sønner, Adgang til sig og nu attrår I også Præsteværdigheden!
16:19 . . . . Da kom Herrens Herlighed til Syne for hele Menigheden,
20. og Herren talede til Moses og Aron og sagde:
21. "Skil jer ud fra denne Menighed, så vil jeg i et Nu tilintetgøre den!"
22. Men de faldt på deres Ansigt og sagde: "O Gud, du Gud over alt Køds Ånder, vil du vredes på hele Menigheden, fordi en enkelt Mand synder?"
23. Da talede Herren til Moses og sagde:
24. "Tal til Menigheden og sig: Fjern jer fra Pladsen omkring Koras, Datans og Abirams Bolig!"
25. Moses gik nu hen til Datan og Abiram, fulgt af Israels Ældste,
26. og han talte til Menigheden og sagde: "Træk jer tilbage fra disse ugudelige Mænds Telte og rør ikke ved noget af, hvad der tilhører dem, for at I ikke skal rives bort for alle deres Synders skyld!"
27. Da fjernede de sig fra Pladsen om Koras, Datans og Abirams Bolig, og Datan og Abiram kom ud og stillede sig ved indgangen til deres Telte med deres hustruer og børn, store og små.
28. Og Moses sagde: "Derpå skal I kende, at Herren har sendt mig for at gøre alle disse Gerninger, og at jeg ikke handler i Egenrådighed:
29. Dersom disse dør på vanlig menneskelig Vis, og der ikke rammer dem andet, end hvad der rammer alle andre, så har Herren ikke sendt mig;
30. men hvis Herren lader noget uhørt ske, så jorden spiler sit Gab op og sluger dem med alt, hvad der tilhører dem, så de farer levende ned i døds riget, da skal I derpå kende, at disse Mænd har hånet Herren!"
31. Og straks, da han havde talt alle disse ord, åbnede jorden sig under dem,
32. og jorden lukkede sit Gab op og slugte dem og deres Boliger og alle mennesker, der tilhørte Kora, og alt, hvad de ejede;
33. og de for levende ned i dødsriget med alt, hvad der tilhørte dem, og jorden lukkede sig over dem, og de blev udryddet af Forsamlingen. |
Kl 21:44 øv, det var Elis sønner jeg ville finde:
1. Samuel 2:12. Men Elis sønner var Niddinger; de ænsede hverken Herren
13. eller Præstens Ret over for folket. Hver Gang en Mand bragte et Slagtoffer, kom Præstens Tjener, medens Kødet kogte, med en tregrenet Gaffel i hånden (heraf kommer djævelens trefork)
14. og stak den ned i Karret, Krukken, Kedelen eller Gryden, og alt, hvad Gaffelen fik med op, tog Præsten for sin Del. Således bar de sig ad over for alle de Israelitter, som kom til Silo for at ofre der.
15. Eller også kom Præstens Tjener, før de bragte Fedtet som Røgoffer, og sagde til Manden, som ofrede: "Giv Præsten Kød til at stege; han tager ikke mod kogt Kød af dig, kun råt!"
16. Sagde Manden nu til ham: "Først må Fedtet bringes som Røgoffer, bagefter kan du tage så meget, du lyster!" svarede han: "Nej, giv mig det nu, ellers tager jeg det med Magt!"
17. Og de unge Mænds Synd var såre stor for Herrens Åsyn, idet de viste Ringeagt for Herrens Offergaver.
18. Imidlertid gjorde Samuel Tjeneste for Herrens Åsyn; og Drengen var iført en linned Efod.
19. Hans Moder lavede hvert År en lille Kappe til ham og bragte ham den, når hun drog op med sin Mand for at ofre det årlige Offer.
20. Og Eli velsignede Elkana og hans hustru og sagde: "Herren give dig afkom af denne kvinde til Gengæld for ham, hun overlod Herren!" Så gik de hjem igen.
21. Og Herren så til Hanna, og hun blev frugtsommelig og fødte tre Sønner og to døtre. Men Drengen Samuel voksede op hos Herren.
22. Eli var meget gammel, og da han hørte, hvorledes hans sønner behandlede hele Israel, og at de lå hos kvinderne, som gjorde Tjeneste ved Indgangen til Åbenbaringsteltet,
23. sagde han til dem: "Hvorfor gør I sådanne Ting, som jeg hører alt folket tale om?
24. Bær jer dog ikke således ad, mine sønner! Thi det er ikke noget godt Rygte, jeg hører gå fra Mund til Mund i Herrens folk.
25. Når en Mand synder mod en anden, dømmer Gud dem imellem; men synder en Mand mod Herren, hvem kan da optræde som Dommer til Gunst for ham?" Men de brød sig ikke om deres Faders Advarsel, thi Herren ville deres død.
26. Men Drengen Samuel voksede til og gik stadig frem i Yndest både hos Herren og mennesker.
27. Da kom en Guds Mand til Eli og sagde: Så siger Herren: "Se, jeg åbenbarede mig for dit fædrenehus, dengang de var Trælle for Faraos hus i Ægypten,
28. og jeg udvalgte det af alle Israels Stammer til at gøre Præstetjeneste for mig, til at træde op på mit Alter for at tænde Offerild og til at bære Efod for mit Åsyn; og jeg tildelte dit fædrene hus alle Israeliternes Ildofre.
29. Hvor kan du da se ondt til mit Slagtoffer og afgrødeoffer, som jeg har påbudt, og ære dine sønner fremfor mig, idet I gør eder til gode med det bedste af alle mit folk Israels Offergaver!
30. Derfor lyder det fra Herren, Israels Gud: Vel har jeg sagt, at dit hus og dit fædrenehus for stedse skulle færdes for mit Åsyn; men nu, lyder det fra Herren, være det langt fra mig! Nej, dem, som ærer mig, vil jeg ære, og de, som ringeagter mig, skal beskæmmes.
31. Se, den Tid skal komme, da jeg, afhugger din og dit fædrenehus's Arm, så ingen i dit hus skal blive gammel;
32. og du skal se ondt til alt det gode, Herren gør mod Israel, og ingen Sinde skal nogen i din slægt blive gammel.
33. Kun en eneste af din slægt vil jeg undlade at bortrydde fra mit Alter for at lade hans øjne hentæres og hans Sjæl vansmægte: men alle de andre i din slægt skal dø for menneskers Sværd.
34. Og det Tegn, du får derpå, skal være det, der overgår dine to sønner Hofni og Pinehas: På en dag skal de begge dø.
35. Men jeg vil udvælge mig en trofast Præst; han skal handle efter mit Hjerte og mit Sind, og ham vil jeg bygge et varigt hus, så han altid skal færdes for min salvedes Åsyn.
|
. . . . . . . . . . . .